Hurtigt Overblik
- En stor samling af 16 milliarder passwords og brugeroplysninger cirkulerer online.
- Der er ikke tale om et nyt, enkeltstående dataangreb, men en kompilering af data fra tidligere lækager og infostealer-angreb.
- Kompromitterede data kan stadig udnyttes af cyberkriminelle, især ved genbrug af adgangskoder.
- Brugere opfordres kraftigt til at tjekke, om deres oplysninger er lækket, og straks ændre kompromitterede adgangskoder samt undgå genbrug.
En massiv samling af 16 milliarder passwords har for nylig cirkuleret online og skabt overskrifter verden over. Selvom tallet lyder alarmerende – og det *er* alvorligt – er det vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om et enkelt, nyt dataangreb, der på én gang har kompromitteret så mange brugeroplysninger. I stedet drejer det sig om en enorm kompilering af data, der er blevet indsamlet over tid fra utallige tidligere datalæk og angreb med informationsstjælende malware (infostealers).
Situationen understreger dog med al tydelighed den vedvarende trussel fra cyberkriminalitet og vigtigheden af robust online sikkerhed. Selvom dataene er gamle, kan cyberkriminelle stadig udnytte dem, især hvis brugere genbruger de samme kompromitterede adgangskoder på tværs af forskellige tjenester.
Den Alvorlige Realitet Bag det Store Tal
Nyheden om de 16 milliarder kompromitterede loginoplysninger har vakt berettiget bekymring. Tallet er svimlende og omfatter potentielt oplysninger fra en lang række populære tjenester, herunder gigaplater som Google, Facebook og Apple. Men som BleepingComputer og Mashable korrekt rapporterer, er denne “megalæk” i virkeligheden en aggregering af eksisterende data. Dette betyder dog ikke, at faren er mindre. Tværtimod. At have så mange loginoplysninger samlet på ét sted gør det nemmere for ondsindede aktører at automatisere forsøg på at logge ind på alverdens tjenester – en praksis kendt som credential stuffing.
Risikoen er særligt høj for personer, der benytter den samme adgangskode til flere forskellige onlinekonti. Hvis en adgangskode er blevet kompromitteret i et ældre læk fra en mindre betydningsfuld tjeneste, kan den nu indgå i denne massive database og blive brugt til at forsøge at få adgang til brugerens bankkonto, e-mail eller sociale medieprofiler. Ifølge Cybernews indeholder samlingen data fra 30 forskellige databaser, hvilket yderligere indikerer, at der er tale om en aggregeret kilde.
Hvordan Tjekker Du, om Dine Oplysninger er Kompromitterede?
Det er afgørende, at du som internetbruger tager situationen alvorligt og handler proaktivt for at beskytte dig selv. Det mest effektive skridt er at tjekke, om dine e-mailadresser og tilknyttede passwords optræder i kendte datalæk. Den mest anerkendte og pålidelige tjeneste til dette formål er “Have I Been Pwned” (haveibeenpwned.com), drevet af sikkerhedsekspert Troy Hunt. Her kan du indtaste din e-mailadresse og se en liste over kendte datalæk, hvor din adresse har optrådt. Troy Hunt har bekræftet, at data fra denne seneste kompilering også bliver indarbejdet i hans database, så tjenesten kan advare registrerede brugere.
Hvis Have I Been Pwned indikerer, at din e-mail eller password er blevet kompromitteret i et eller flere læk, skal du straks ændre din adgangskode for de pågældende tjenester. Endnu vigtigere er det at ændre adgangskoden *overalt*, hvor du måtte have brugt den samme adgangskode.
Den Tekniske Baggrund: Sådan Samles de Gigantiske Databaser
For at forstå omfanget af problemet er det vigtigt at dykke ned i, hvordan disse enorme kompileringer af kompromitterede data opstår. Som nævnt er den aktuelle samling på 16 milliarder loginoplysninger et resultat af aggregering fra to primære kilder:
1. Historiske Datalæk: Over de seneste årtier har et utal af virksomheder og organisationer oplevet datalæk, hvor brugerdatabaser er blevet stjålet. Disse læk kan variere i størrelse fra tusinder til millioner af konti. Selvom de enkelte læk er kendte, cirkulerer de stjålne data fortsat på det mørke net og i cyberkriminelle fora.
2. Informationsstjælende Malware (Infostealers): Dette er en type malware, der specifikt er designet til at stjæle følsomme oplysninger fra inficerede computere. Når en computer inficeres med en infostealer, kan malwaren typisk udtrække gemte adgangskoder fra webbrowsere, login-cookies, kryptovalutapunge og andre fortrolige data. Ifølge kilder som Wired og Cybernews er infostealers blevet utroligt udbredte, og data indsamlet via dem udgør en væsentlig del af de kompilerede databaser.
Cyberkriminelle og grupper specialiseret i datahåndtering samler kontinuerligt data fra disse forskellige kilder. De trawler det mørke net for nye læk, køber eller downloader data fra infostealer-kampagner og samler det hele i massive, strukturerede databaser. Disse databaser organiseres ofte efter e-mailadresse eller brugernavn, hvilket gør det ekstremt nemt for andre cyberkriminelle at søge efter specifikke mål eller køre automatiserede angreb mod populære tjenester ved hjælp af stjålne loginoplysninger. Som BleepingComputer bemærker, deles massive kompileringer af infostealer-logs ofte gratis på platforme som Telegram og Discord for at opbygge omdømme i cyberkriminelle kredse. Selvom mange af de 16 milliarder poster sandsynligvis er gamle eller duplikater, indeholder disse kompileringer ofte også nyere data fra infostealers, herunder sessions-cookies og tokens, der kan give kriminelle direkte adgang til konti uden brug af password.
Sådan Beskytter Du Dig Bedst
Den seneste kompilering af kompromitterede adgangskoder er en kraftig påmindelse om nødvendigheden af god digital hygiejne. Udover at tjekke Have I Been Pwned og ændre kompromitterede adgangskoder, er her de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger:
- Brug Unikke, Stærke Adgangskoder: Benyt aldrig den samme adgangskode til flere forskellige konti. Hver konto bør have en unik, kompleks adgangskode.
- Anvend en Password Manager: En password manager kan generere, gemme og automatisk udfylde stærke, unikke adgangskoder for dig. Dette er den nemmeste måde at sikre, at du bruger forskellige passwords overalt, uden at skulle huske dem alle.
- Aktiver To-Faktor-Godkendelse (2FA): Hvor det er muligt, skal du altid aktivere 2FA på dine onlinekonti. Dette tilføjer et ekstra sikkerhedslag, der kræver en ekstra bekræftelse (f.eks. via SMS-kode, app-notifikation eller fysisk nøgle) ud over passwordet, hvilket gør det meget sværere for kriminelle at få adgang, selv hvis de har dit password.
- Vær Opmærksom på Phishing: Vær kritisk over for e-mails, beskeder eller opkald, der beder om dine personlige oplysninger eller adgangskoder.
Den massive kompilering på 16 milliarder passwords er en skræmmende illustration af den mængde kompromitterede data, der cirkulerer. Ved at tage de rette forholdsregler kan du dog betydeligt mindske risikoen for at blive et offer for cyberkriminalitet.
Læs også en af vores andre tophistorier: Novo Nordisk præsenterer lovende vægttabs-pille: Amycretin viser stærke tidlige resultater