Charli XCX i stormvejr efter Glastonbury: Svarer igen på “boomer”-kritik

Den britiske popartist Charli XCX skabte store overskrifter efter sin optræden på Glastonbury Festival. Men udover de mange roser, har showet også affødt en del kritik på sociale medier, som artisten nu selv har valgt at adressere direkte.

Charli XCX, der er kendt for sit eksperimenterende popunivers, stod på en af festivalens store scener, The Other Stage, og leverede et sæt baseret på materiale fra sit anmelderroste nye album, “Brat”. Efterfølgende blev kommentarsporene dog fyldt med negative reaktioner fra nogle lyttere og anmeldere.

Kritikken centrerer sig angiveligt om hendes brug af autotune og fraværet af et traditionelt liveband. Nogle kritikere kaldte ligefrem brugen af digital stemmeforvrængning for “snyd” og antydede, at det diskvalificerede hende som “rigtig” musiker. Ifølge The Independent og umusic.digital er denne type kommentarer blevet døbt “boomer vibe comments” – en reference til ældre generationers potentielle modvilje mod moderne musikalske virkemidler.

Charli XCX selv tog til genmæle på det sociale medie X:

“Really enjoying these boomer vibe comments on my Glastonbury performance. it’s super fascinating.”

Hun tilføjede, at ideen om, at bevidst brug af autotune gør en “fraud”, eller at fraværet af et traditionelt band betyder, at man ikke er en “rigtig” kunstner, er “den mest kedelige holdning nogensinde,” skriver Billboard og Consequence.net. Hendes respons understreger en kløft mellem traditionelle forventninger til livemusik og de æstetiske valg, der definerer moderne elektronisk og digitalt baseret popmusik.

Hyperpop: Musikken der splitter generationer

For at forstå baggrunden for den kritik, Charli XCX møder, er det relevant at dykke ned i den musikalske genre, hun ofte associeres med: Hyperpop. Selvom Charli XCX selv har udtalt, at hun ikke identificerer sig strengt med genrer, er hendes lyd, især på nyere udgivelser som “Brat”, et skoleeksempel på Hyperpop-æstetikken.

Hyperpop er en relativt ny og løst defineret microgenre, der opstod i starten af 2010’erne, primært i Storbritannien. Genren er kendetegnet ved en overdreven og maksimalistisk tilgang til populærmusik. Den tager elementer fra pop, elektronisk musik, hip-hop og dance, og skruer volumen, tempo og effekter op til et ekstremt niveau.

Typiske kendetegn ved Hyperpop inkluderer:

• Højpitcherede og ofte kraftigt autotunede vokaler: Vokalerne manipuleres digitalt, hvilket skaber en unaturlig, robotagtig eller “chipmunk”-lignende effekt. Dette er et bevidst stilistisk valg, der bryder med traditionelle forestillinger om “ren” vokalpræstation.
• Distortion og støjende elementer: Lyden er ofte præget af forvrængede synths, bas og percussion, der kan virke kaotiske eller “glitchy” for uvante ører.
• Ekstremt fængende melodier og hooks: Popmusikkens ørehængere er til stede, men de gentages, forvrænges eller accelereres på måder, der kan virke næsten maniske.
• Hurtigt tempo og komplekse rytmer: Mange Hyperpop-numre har et højt BPM, og rytmestrukturerne kan være fragmenterede og uforudsigelige.
• En digital og futuristisk æstetik: Visuelt og lydmæssigt omfavner genren det digitale, internetkultur, kitsch og en ofte overmættet, farverig stil.

Hyperpop kan virke ekstrem eller endda irriterende for lyttere, der foretrækker mere traditionel eller “organisk” lyd. Brugen af autotune er her ikke et forsøg på at skjule manglende sangtalent, men et bevidst kunstnerisk redskab, der ligestilles med at bruge en guitarforvrænger eller en synthesizer. Fraværet af et traditionelt band skyldes, at meget Hyperpop-produktion er baseret på computere, synthesizere og samplere – værktøjer der er lige så legitime i denne kontekst som trommer og guitarer i en rockkoncert.

Charli XCXs musik passer perfekt ind i denne beskrivelse. Hendes brug af manipulerede vokaler, hårde beats og en overordnet digitaliseret lyd er kernen i Hyperpop. Når lyttere, der er uvante med eller afvisende over for disse virkemidler, møder et show som hendes på en stor scene som Glastonbury, kan det føre til den type kritik, hun nu svarer på. De forventer måske en mere traditionel popkoncert, mens Charli XCX leverer en performance, der tro mod Hyperpoppens ånd udfordrer netop disse konventioner. “Boomer”-kommentaren kan derfor ses som en reaktion på et kultursammenstød – hvor en ældre, mere etableret musikalsk smag møder en nyere, digitalt formet æstetik.

På trods af kritikken vidner hendes headline-status på Glastonbury og albummets popularitet om, at Charli XCX og Hyperpop har en dedikeret og voksende fanbase, der værdsætter netop det eksperimenterende og grænseoverskridende element ved musikken.

Læs også en af vores andre tophistorier: Annika Skriver Historie: 20-årig Popkomet Åbner Orange Scene på Roskilde Festival