Clark Olofsson er død: Manden bag Stockholmssyndromet blev 78 år

Den svenske forbryder Clark Olofsson, hvis livslange kriminelle løbebane gjorde ham til en af Sveriges mest berygtede skikkelser, er død. Han blev 78 år gammel og sov stille ind efter længere tids sygdom, herunder kræft, oplyser flere svenske medier, herunder ETC.se.

Olofssons liv var præget af utallige lovovertrædelser, flugtforsøg og lange fængselsstraffe. Han begyndte sin kriminelle løbebane allerede som teenager i 1960’erne og udviklede sig hurtigt til en af landets mest eftersøgte mænd. Bankrøverier, narkotikasmugling, vold og forskellige former for tyveri fyldte hans strafferegister, som voksede år efter år. Han var kendt for sin evne til at charmere både fængselsbetjente, kvinder og endda – mest bemærkelsesværdigt – sine gidsler under Norrmalmstorgsdramat.

Norrmalmstorgsdramat: Dramaet der skrev historie

Det mest skelsættende kapitel i Clark Olofssons kriminelle historie fandt sted i august 1973. En anden forbryder, Jan-Erik Olsson, trængte ind i Kreditbanken ved Norrmalmstorg i Stockholm. Under bankrøveriet tog Olsson fire bankansatte som gidsler og fremsatte flere krav, herunder at hans ven, Clark Olofsson, blev løsladt fra fængslet og bragt til banken.

Modstræbende efterkom politiet dette usædvanlige krav i håb om, at Olofsson kunne tale Olsson til ro. Men situationen udviklede sig uventet. I stedet for at mægle, syntes Olofsson snarere at alliere sig med Olsson. Sammen holdt de gidslerne fanget i bankens boks i seks nervepirrende dage. Situationen blev intenst dækket af medierne, og verden fulgte med i dramaet, der udspillede sig i hjertet af Stockholm.

Under belejringen opstod et komplekst psykologisk spil mellem gidslerne og deres fangevogtere. Gidslerne, fire personer, udviklede med tiden en form for sympati og endda beskyttertrang over for Olsson og Olofsson. Da dramaet kulminerede med, at politiet brugte tåregas og stormede banken, modarbejdede gidslerne angiveligt politiet og forsøgte at beskytte fangerne. Efter deres befrielse udviste gidslerne overraskende loyalitet over for Olsson og Olofsson og vidnede endda til deres fordel under retssagen.

Hvad er Stockholmssyndromet?

Det var netop gidlernes usædvanlige reaktion, der gav navn til det psykologiske fænomen ‘Stockholmssyndromet’. Begrebet blev opfundet af psykiateren Nils Bejerot, der assisterede politiet under dramaet. Stockholmssyndromet beskriver en tilstand, hvor gidsler eller fanger udvikler positive følelser og en psykologisk binding til deres fangevogtere. I nogle tilfælde kan gidslerne endda udvikle negative følelser og mistillid over for politiet eller redningsmandskabet.

Syndromet menes at være en coping-mekanisme, en ubevidst strategi for at overleve en livstruende situation. Ved at identificere sig med aggressoren og udvikle positive følelser opnår gidslet en følelse af kontrol i en ellers magtesløs situation og øger potentielt chancen for overlevelse, hvis fangevogteren opfatter gidslet som mindre truende eller endda som en allieret. Det er vigtigt at understrege, at Stockholmssyndromet er en kompleks og omdiskuteret psykologisk reaktion, ikke en bevidst handling fra gidslets side.

Under Norrmalmstorgsdramat var Clark Olofsson, trods ikke at være den primære gidseltager, en central figur i interaktionen med gidslerne. Hans karismatiske og til tider uforudsigelige adfærd bidrog til den spændte og følelsesladede atmosfære i bankboksen. Rapporter indikerer, at gidslerne udviklede en forbindelse til både Olsson og Olofsson. Et af gidslerne, Kristin Enmark, blev særligt kendt for at udtrykke frygt for politiet og sympati for Olofsson under dramats gang, blandt andet i en berømt telefonsamtale med den daværende statsminister Olof Palme.

Clark Olofssons liv efter Norrmalmstorgsdramat fortsatte med at være en lang række af domme, fængselsophold og spektakulære flugtforsøg, både i Sverige og senere Belgien, hvor han også opnåede statsborgerskab. Han formåede gentagne gange at vende tilbage til en kriminel løbebane, selv efter lange perioder bag tremmer.

Med Clark Olofssons død er et bemærkelsesværdigt og turbulent kapitel i svensk kriminalhistorie afsluttet. Han vil blive husket som den charmerende, men farlige forbryder, hvis navn for altid vil være knyttet til Norrmalmstorgsdramat og det psykologiske fænomen, det gav navn til.

Læs også en af vores andre tophistorier: Rasmus Tantholdt åbner op: Sådan tackler han krigens grusomheder og hverdagens kaos