Dalai Lama bekræfter succession – Kinas indblanding afvises

Den 14. Dalai Lama, Tenzin Gyatso, har i en nylig udtalelse gjort det klart, at den århundreder gamle institution, han repræsenterer, vil fortsætte efter hans bortgang, og at han vil blive efterfulgt af en ny inkarnation. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor den åndelige leder nærmer sig sin 90-års fødselsdag og sætter en tyk streg under hans intention om at sikre successionen mod det stigende pres fra Kina, der ønsker at kontrollere processen.

Ifølge en udtalelse offentliggjort af The Office of His Holiness The Dalai Lama, bekræfter den nuværende Dalai Lama sit ønske om, at den tibetanske buddhistiske tradition og institution fortsætter. Han understregede samtidig, at valget af hans efterfølger udelukkende er en sag for det tibetanske buddhistiske samfund selv, fri for enhver form for politisk indblanding. Dette ses som en direkte imødegåelse af Kinas gentagne krav om at skulle godkende eller udpege den næste Dalai Lama.

Dalai Lama lod forstå, at hans efterfølger potentielt kunne blive fundet i et frit land, hvilket yderligere komplicerer situationen for Beijing, der anser Tibet for at være en integreret del af Kina og betragter Dalai Lama som en farlig separatist. Som rapporteret af BBC, blev udmeldingen angiveligt fremsat i en tv-transmitteret erklæring under et religiøst møde i Dharamshala, Indien, hvor den tibetanske eksilregering har sit sæde.

Udtalelsen sætter punktum for en periode med spekulationer om, hvorvidt den nuværende Dalai Lama kunne vælge at være den sidste for at forhindre Kina i at udnytte successionen politisk. Ved at bekræfte institutionens fortsættelse og fastholde Tibets buddhistiske samfunds ret til at vælge, søger han at cementere en proces, der ligger uden for Beijings kontrol.

Den politiske kamp om Tibets åndelige arvefølge

Konflikten om Dalai Lamas succession er ikke ny, men er intensiveret i takt med den nuværende Dalai Lamas aldring. For Kinas Kommunistiske Parti er kontrollen over udnævnelsen af Tibets højeste åndelige ledere afgørende for at legitimere sit styre i Tibet og svække den tibetanske identitet og modstand mod kinesisk overherredømme. Som beskrevet af The New York Times, ser Beijing processen som en intern kinesisk anliggende, der skal følge kinesisk lovgivning og tradition – en “tradition” der i praksis indebærer godkendelse fra det ateistiske kommunistparti.

Kinas indblanding i religiøse udnævnelser er dokumenteret og berygtet, især i forbindelse med Panchen Lama, der traditionelt er den næsthøjeste skikkelse inden for Gelug-skolen i tibetansk buddhisme og historisk set har en rolle i at finde den næste Dalai Lama. I 1995 forsvandt Gedhun Choekyi Nyima, den dengang seksårige dreng, som Dalai Lama havde anerkendt som den 11. Panchen Lama. Som Amnesty International har fremhævet, er hans skæbne og opholdssted stadig ukendt for omverdenen.

Kort efter Gedhun Choekyi Nyimas forsvinden udpegede Beijing sin egen Panchen Lama, Gyancain Norbu. Denne parallelle udnævnelse har skabt en splittelse og et symbolsk magtspil, hvor Kina forsøger at promovere sin egen valgte Panchen Lama som den legitime leder for tibetanske buddhister, især med henblik på den fremtidige udpegning af Dalai Lamas efterfølger. Vestlige regeringer, herunder EU, har gentagne gange udtrykt dyb bekymring over Kinas indblanding og krævet klarhed over den oprindelige Panchen Lamas skæbne, som nævnt af tibet.net.

For Kina handler kontrollen over successionen ikke kun om religion, men om politisk kontrol. Ved at styre, hvem der anerkendes som de vigtigste åndelige ledere, forsøger Beijing at underminere Dalai Lamas autoritet (selv i eksil), svække den tibetanske modstand mod kinesisk styre og sikre, at fremtidige ledere er loyale over for partiet. Kinesiske regler kræver i dag statslig godkendelse af alle reinkarnationer af højtstående lamaer, hvilket effektivt forsøger at institutionalisere partiets kontrol over en dybt åndelig proces.

Dalai Lamas seneste udtalelse kan ses som et træk i dette langvarige skakspil. Ved at lægge en klar plan frem, der fastholder autoriteten hos det tibetanske buddhistiske samfund, forsøger han at skabe et bolværk mod Kinas forventede forsøg på at indsætte deres egen kandidat som den 15. Dalai Lama efter hans død. Spørgsmålet om successionen vil utvivlsomt fortsat være en kilde til dyb spænding mellem den tibetanske eksilmyndighed og Beijing i årene fremover.

Læs også en af vores andre tophistorier: Jury i Diddy-retssag har nået delvis kendelse – uenighed om hovedanklage