Danmarks Forsvar Får Historisk Milliardløft: Økonomiske Konsekvenser og Perspektiver

Danmark står over for en markant og historisk forøgelse af sit forsvarsbudget. Regeringen og forligspartierne har indgået en aftale, der samlet set afsætter 315 milliarder kroner til Forsvaret i perioden 2024-2033. Denne ambitiøse plan sigter mod en betydelig styrkelse af Danmarks militære kapaciteter i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Accelerationsfond og Finansiering

Et centralt element i aftalen er etableringen af en såkaldt Accelerationsfond. Denne fond tilfører 50 milliarder kroner i årene 2025 og 2026 (25 mia. kr. årligt) med det formål at “accelerere opbygningen af en øget kampkraft i Forsvaret”, som Finansministeriet har udtalt. Midlerne skal primært bruges til hurtige investeringer i nyt materiel og kapaciteter samt yderligere militær støtte til Ukraine. Ifølge Forsvarsministeriet udgør den samlede økonomiske ramme under forsvarsforliget 2024-2033 195 mia. kr., suppleret med Accelerationsfonden og afledte merudgifter på i alt 120 mia. kr. i perioden 2025-2033, hvilket altså bringer den samlede ramme op på 315 mia. kr.

Finansieringen af den kortsigtede oprustning gennem Accelerationsfonden (2025-2026) håndteres ifølge regeringen via en lempelse af finanspolitikken samt ved at udnytte den underliggende forbedring af de offentlige finanser. Økonomer har generelt fundet denne kortsigtede finansiering ansvarlig, da den danske økonomi står stærkt, som beskrevet af blandt andet Information. Dog lurer et “internt slagsmål i regeringen” og bredere politisk debat forude, når den langsigtede finansiering fra 2027 og frem skal på plads, som Berlingske har rapporteret. Her er potentielle finansieringskilder som skattestigninger, besparelser eller reformer i spil, hvilket skaber debat om prioriteringer.

Reaktioner og Debat

Udmeldingen om det massive løft har naturligvis affødt en række reaktioner. Statsministeren har tidligere udtalt, at oprustningen “vil kunne mærkes”, men økonomer har nuanceret, hvordan og hvor meget det præcist vil påvirke økonomien, som omtalt af TV2. Debatten handler ikke kun om de store tal, men også om de konkrete effekter. En professor har forudset, at det voldsomme forsvarsløft kan sætte de offentligt ansatte under pres, ifølge Akademikerbladet, da den store investering potentielt kræver omprioriteringer i den offentlige sektor på sigt.

Historisk Perspektiv og Økonomisk Effekt

Det planlagte løft af forsvarsbudgettet er historisk i sin skala. Når man ser på danske forsvarsudgifter som en del af Bruttonationalproduktet (BNP), har niveauet svinget markant over tid. Under Den Kolde Krig, især i 1950’erne, var forsvarsudgifterne en væsentligt større del af økonomien. De toppede ifølge Wikipedia og Cepos i 1953 med cirka 3,4 procent af BNP. Efter afslutningen på Den Kolde Krig faldt udgifterne gradvist og har siden 1989 ligget under NATO’s daværende målsætning på 2% af BNP. I de seneste år har udgifterne ligget omkring 1.3-2% af BNP, dog stigende mod 2,4% i 2024, når man inkluderer støtte til Ukraine, ifølge Altinget og Berlingske. Med den nye aftale og især Accelerationsfonden forventes forsvarsudgifterne i 2025 og 2026 at overstige 3 procent af BNP, hvilket er det højeste niveau i over 50 år, som rapporteret af blandt andet Forsvarsministeriet og Document.

Store offentlige investeringer, herunder i forsvar, kan potentielt have flere positive økonomiske effekter. For det første kan de stimulere økonomien gennem øget efterspørgsel på varer og tjenester fra forsvarsindustrien og relaterede sektorer. For det andet kan de bidrage til jobskabelse. En analyse omtalt af LinkedIn vurderer, at investeringer i forsvar potentielt kan skabe op mod 26.400 jobs årligt. Derudover kan forsvarsinvesteringer drive teknologisk udvikling. Historisk set har militære behov ofte været katalysator for forskning og udvikling, der senere har fundet civile anvendelser. Med fokus på moderne forsvarsteknologier som droner, cyberforsvar og avanceret materiel, som beskrevet i diskussioner om Danmarks fremtidige forsvarsindustrielle strategi, kan de øgede budgetter potentielt fremme innovation og opbygning af højteknologiske kompetencer i Danmark gennem samarbejde mellem Forsvaret, virksomheder og forskningsinstitutioner, som belyst af blandt andet Teknologisk Institut og DIIS. Dette potentiale for jobskabelse og teknologisk løft er en vigtig del af den økonomiske diskussion omkring det massive forsvarsløft, selvom det også medfører store omkostninger, der skal finansieres.

Samlet set markerer den nye aftale et markant skifte i dansk forsvarspolitik og -økonomi. De kommende år vil vise, hvordan de ambitiøse planer implementeres, og hvordan den langsigtede finansiering falder på plads midt i den politiske og økonomiske debat.

Læs også en af vores andre tophistorier: Iran Angriber Amerikansk Base i Qatar Midt i Eskalerende Spændinger – Offentlig Flysporing i Fokus