Direkte angreb mellem Israel og Iran eskalerer: Missiler rammer Tel Aviv og iranske installationer

Mellemøsten er vidne til en markant og farlig eskalation, efter at Israel og Iran natten til fredag den 13. juni 2025 gennemførte direkte angreb på hinandens territorier. Begivenhederne udgør et nyt, potentielt yderst ustabilt kapitel i den langvarige konflikt mellem de to regionale magter.

Ifølge adskillige internationale medier indledte Israel angreb, der angiveligt bar kodenavnet “Operation Rising Lion”. Disse angreb var rettet mod en række strategiske mål i Iran, herunder atomfaciliteter, militærbaser og private boliger tilhørende højtstående embedsmænd. Målet med operationen var ifølge Israels premierminister Benjamin Netanyahu at “beskadige Irans nukleare kapacitet” (Washington Post) og påføre Iran militære tab, der ville forhindre en hurtig reaktion (understandingwar.org).

Blandt de rapporterede israelske mål var Hamadan-luftbasen i det vestlige Iran og Tabriz-luftbasen, som angiveligt blev “afmonteret” ifølge den israelske hær (CNN). Der er også rapporter om, at angreb ramte boligområder og dræbte både militært personel og civile (Wikipedia).

Iran lod ikke vente på sig med et modsvar. Få timer efter de israelske angreb affyrede Iran en stor mængde ballistiske missiler mod Israel. Missilerne ramte angiveligt mindst syv forskellige steder omkring Tel Aviv (New York Times), og der var også meldinger om missiler over Jerusalem (Reuters). Et af angrebene i det centrale Tel Aviv ramte en bygning og forårsagede betydelig skade på flere etager (Reuters).

De umiddelbare konsekvenser af angrebene tegner et alvorligt billede. Ifølge Al Jazeera og New York Times blev mindst 40 israelere såret i det iranske missilangreb mod Tel Aviv. På iransk side er tabstallene højere; Irans FN-ambassadør har ifølge The Guardian udtalt, at 78 personer blev dræbt og 320 såret i de israelske angreb.

Historisk Perspektiv: Fra allierede til arvefjender

Den nuværende direkte militære konfrontation mellem Israel og Iran er kulminationen på en årtier lang udvikling, der har forvandlet forholdet mellem de to lande fra forsigtig alliance til åbenlys fjendtlighed.

Frem til den iranske revolution i 1979 havde Israel og Iran et relativt venskabeligt forhold. Iran anerkendte de facto Israel i marts 1950 og var dermed det andet muslimske land til at gøre dette (israeled.org). Der var etableret et de facto israelsk ambassade i Teheran, og i 1970’erne udvekslede landene ambassadører (Al Jazeera). Handelen blomstrede, og forholdet var præget af geopolitiske overvejelser i regionen.

Vendepunktet kom med den islamiske revolution i Iran i 1979. Det nye præstestyre under Ayatollah Khomeini indførte en fundamentalistisk islamistisk ideologi, hvor modstand mod Israel blev en central del af udenrigspolitikken (indianexpress.com). Iran trak sin anerkendelse af Israel tilbage, og de diplomatiske forbindelser blev afbrudt (Wikipedia).

Siden da har forholdet været karakteriseret af dyb mistillid og en intens skyggekrig. Iran har støttet og finansieret militante grupper i regionen, såsom Hizbollah i Libanon og Hamas i Gaza, der har haft til formål at bekæmpe Israel. Dette har ført til en langvarig proxy-konflikt, hvor Israel har udført angreb på iranske mål og allierede i lande som Syrien og Libanon for at begrænse Irans indflydelse og forhindre våbentransport til dets stedfortrædere.

Konflikten har set flere opblusninger, herunder under Libanonkrigen og senest efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, som Iran støtter ideologisk og materielt (Euronews.com). Denne begivenhed intensiverede de regionale spændinger markant.

De direkte angreb den 13. juni 2025 repræsenterer en farlig ny fase. I stedet for at operere gennem stedfortrædere har de to nationer nu engageret sig i direkte gensidige angreb på eget territorium, hvilket øger risikoen for en bredere og mere destruktiv konflikt i Mellemøsten.

Læs også en af vores andre tophistorier: Missilangreb ryster Tel Aviv midt i iransk gengældelse – Voldsbølge fortsætter i det nordlige Israel