DMI varsler voldsomt uvejr: Torden, hagl og kraftige vindstød kan afløse sommervarmen

Sommervarmen over Danmark står foran et dramatisk skifte. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om voldsomt vejr, der forventes at ramme store dele af landet onsdag aften. Varslet, der er på kategori 2, indikerer farligt vejr, som kan medføre skader og forstyrrelser.

Ifølge dr.dk og Politiken gælder varslet fra klokken 18.00 til 23.00 onsdag. Det er primært den østlige del af Danmark, der skal forberede sig på det voldsomme vejr, herunder det meste af Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Sjælland. Prognoserne peger på kraftig torden, lokale skybrud, store hagl og potentielt meget kraftige vindstød.

DMI advarer om, at de lokale skybrud kan levere store mængder regn på kort tid – mellem 25 og 35 millimeter på blot en halv time. Ud over den intense regn kan bygerne være ledsaget af hagl, der lokalt kan blive store, og vindstød, der kan nå op på stormstyrke, defineret som mellem 20 og 30 meter i sekundet. Sådanne vindstød er kraftige nok til at vælte træer og forårsage skade på bygninger.

Varslet kommer efter en periode med varmt og solrigt vejr, og uvejret markerer sandsynligvis en ende på denne omgang sommervarme. De potentielle konsekvenser af det varslede vejr inkluderer oversvømmelser i lavtliggende områder og kældre på grund af skybrud, skader på afgrøder og biler fra hagl, og strømafbrud samt faldende genstande forårsaget af kraftige vindstød. Beredskaberne opfordrer folk til at tage forholdsregler, herunder at sikre løse genstande udendørs og søge ly indendørs, når uvejret nærmer sig.

Selvom tordenvejr og hagl ofte forbindes med sommeren i Danmark, er intensiteten i dette varsel usædvanlig. Kategori 2-varslet udstedes kun, når der er risiko for farligt vejr, der kan have væsentlig indvirkning på samfundet.

Sådan opstår torden og hagl under danske himmelstrøg

Tordenvejr og hagl, selvom de virker voldsomme, er naturlige fænomener, der opstår under specifikke atmosfæriske betingelser, som ofte findes i Danmark i sommermånederne.

Grundlaget for både tordenvejr og hagl er dannelsen af store, vertikalt udviklede skyer kendt som cumulonimbus-skyer, også kaldet tordenskyer. Disse skyer opstår, når varm, fugtig luft nær jordoverfladen stiger hurtigt op gennem koldere luftlag i atmosfæren. Den varme, fugtige luft er lettere end den omkringliggende koldere luft og stiger derfor – en proces der kaldes konvektion.

Som luften stiger, afkøles den, og vanddampen i den kondenserer til bittesmå vanddråber og iskrystaller. Inde i den hurtigt voksende cumulonimbus-sky er der meget kraftige opadgående (opvinde) og nedadgående (nedvinde) luftstrømme. Disse vinde kaster vanddråber og iskrystaller rundt i skyen.

Tordenvejr: I takt med at partiklerne bevæger sig rundt i skyen, støder de sammen. Dette fører til en adskillelse af elektriske ladninger i skyen. Typisk bliver den øverste del af skyen positivt ladet, mens den nederste del bliver negativt ladet. Når spændingen mellem disse ladede områder (eller mellem skyen og jorden) bliver for stor, sker der en pludselig elektrisk udladning – et lyn. Lynet opvarmer lynhurtigt luften omkring sig, hvilket får luften til at udvide sig eksplosivt. Denne hurtige udvidelse skaber en chokbølge, som vi hører som tordenbraget. Fordi lyset rejser meget hurtigere end lyden, ser vi lynet før vi hører tordenen.

Hagl: Hagl dannes også inde i de samme kraftige cumulonimbus-skyer. Processen starter med små iskrystaller eller frosne vanddråber i toppen af skyen, hvor temperaturen er under frysepunktet. Disse partikler fungerer som “haglkim”. De kraftige opvinde i skyen kaster haglkimene opad. På vej op og ned gennem skyen kolliderer haglkimene med underafkølede vanddråber (vand der er koldere end frysepunktet, men stadig flydende). Når disse dråber rammer haglkimene, fryser de øjeblikkeligt, og haglet vokser i størrelse. Jo kraftigere opvindene er, desto længere tid kan haglene holdes oppe i skyen, og desto større kan de blive, før de bliver for tunge og falder til jorden som haglbyger.

Begge fænomener kræver altså tilstedeværelsen af store, ustabile cumulonimbus-skyer med kraftige interne luftstrømme – betingelser der ofte opfyldes i Danmark under varmere, fugtige perioder om sommeren, især når koldere luftmasser støder sammen med den varme luft.

Læs også en af vores andre tophistorier: Solrigt og Varmt Vejr Venter Danmark i Morgen – Afviger fra Typisk Juliregn