Europa-Kommissionen står over for mistillidsafstemning i Parlamentet

Europa-Kommissionen, ledet af formand Ursula von der Leyen, står over for en potentiel politisk krise. Europa-Parlamentet vil i næste uge stemme om et mistillidsvotum (en “motion of censure”) mod hele Kommissionen. Selvom afstemningen bredt forventes at mislykkes, sender den et klart signal om den utilfredshed, der eksisterer i visse dele af Parlamentet.

Hovedårsagen til mistillidsvotummet er den vedvarende kontrovers kendt som “Pfizergate”. Denne sag drejer sig om Ursula von der Leyens nægtelse af at offentliggøre tekstbeskeder udvekslet med Pfizer-topchefen Albert Bourla i forbindelse med forhandlinger om COVID-19-vaccinekøb. Kritikerne, herunder de MEP’er der har taget initiativ til afstemningen, anklager Kommissionen for manglende gennemsigtighed og mulig fejlhåndtering i forbindelse med håndteringen af COVID-19-politikken, særligt vaccinekontrakterne. Flere kilder, herunder DW og Euronews.com, peger på “Pfizergate” som den primære drivkraft bag initiativet.

Politisk uenighed og kritik af Kommissionens arbejde er ikke usædvanligt, men et mistillidsvotum er et sjældent og alvorligt skridt, der kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis det vedtages. Det understreger alvoren af de anklager om manglende gennemsigtighed, som visse parlamentarikere retter mod von der Leyen og hendes hold.

Sådan Fungerer et Mistillidsvotum mod Europa-Kommissionen

Mekanismen for et mistillidsvotum mod Europa-Kommissionen har eksisteret siden oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med Romtraktaten i 1957. Dette værktøj er indført for at sikre Kommissionens demokratiske ansvarlighed over for Europa-Parlamentet, som er den direkte valgte institution i EU.

Processen indledes, når en “motion of censure” fremsættes af en gruppe MEP’er. For at et sådant mistillidsvotum kan vedtages, er kravet imidlertid meget højt. Det kræver en to tredjedeles majoritet af de afgivne stemmer, som samtidig skal repræsentere et flertal af det samlede antal medlemmer af Europa-Parlamentet. Dette dobbelte majoritetskrav gør det yderst vanskeligt at vælte Kommissionen. Siden Romtraktaten er der fremsat flere mistillidsvota, men kun én gang, i 1999, førte et mistillidstrussel til, at hele Kommissionen (Santer-Kommissionen) trådte tilbage, inden selve afstemningen fandt sted. Intet mistillidsvotum er nogensinde blevet succesfuldt vedtaget gennem en afstemning.

Den høje tærskel afspejler ønsket om politisk stabilitet i EU’s udøvende organ. Tanken er, at Kommissionen ikke skal kunne væltes letvindt på baggrund af snævre politiske flertal, men kun i tilfælde af meget alvorlig og bredt anerkendt fejl eller misbrug.

Skulle mistillidsvotummet mod von der Leyen-Kommissionen mod forventning blive vedtaget, ville det medføre, at hele Kommissionen omgående skulle træde tilbage. Dette ville udløse en kompleks proces med udpegning af en ny Kommission, hvilket potentielt kunne skabe politisk usikkerhed og forsinke lovgivningsarbejdet i EU.

Selvom det nuværende mistillidsvotum forventes at falde til jorden på grund af kravet om et massivt flertal, tjener det som en markering fra de parlamentarikere, der har fremsat det. Det sætter fokus på de spørgsmål om gennemsigtighed og ansvarlighed, som de mener er afgørende for EU’s demokratiske legitimitet.

Afstemningen i næste uge vil derfor blive fulgt tæt som et barometer for den politiske temperatur i Europa-Parlamentet og den opbakning, eller mangel på samme, som Ursula von der Leyens Kommission nyder godt af efter en periode præget af store udfordringer, herunder pandemien og dens efterspil.

Læs også en af vores andre tophistorier: Skovbrand raser på Kreta: Evakueringer nær Ierapetra