Hurtigt Overblik
- Flere hundrede danskere menes nu at lide af kødallergi udløst af flåtbid.
- Allergien skyldes en reaktion på kulhydratet alfa-gal, overført via flåtens bid.
- Flåter, der bærer risikoen, breder sig fra skove til også at inkludere byens grønne områder.
- Symptomerne viser sig forsinket, typisk timer efter indtagelse af pattedyrskød.
En usædvanlig og potentielt alvorlig allergi breder sig i Danmark, hånd i hånd med den lille, men stadigt mere udbredte flåt. Flere hundrede danskere skønnes nu at være ramt af kødallergi forårsaget af et simpelt flåtbid, en tilstand der udfordrer vores forståelse af allergiske reaktioner og skaber nye udfordringer for både patienter og sundhedssystemet.
Det er ikke kun i de dybe skove, man skal være på vagt over for blodsugeren. Ifølge DR spreder flåten sig i stigende grad til byernes parker, haver og andre grønne områder. Denne urbanisering af flåten øger risikoen for bid for en større del af befolkningen, mange af dem måske uvidende om den potentielle konsekvens i form af en pludselig opstået allergi over for kød.
Allergien, kendt som alfa-gal syndrom (AGS), er en reaktion på et kulhydratmolekyle kaldet alfa-gal. Dette molekyle findes naturligt i kød fra de fleste pattedyr (køer, grise, lam, vildt) men ikke hos primater som mennesker. Problemet opstår, når flåter, der har suget blod fra pattedyr, bærer molekylet og overfører det til et menneske gennem et bid.
Ifølge en OUH-professor, som nævnt af TV2, vurderes det, at flere hundrede danskere allerede kan være påvirket af denne type kødallergi. Det er en diagnose, der kan være svær at stille, da symptomerne er forsinkede og kan variere meget.
Den Biologiske Mekanisme: Når et Kulhydrat Bliver en Fjende
Alfa-gal syndrom er fascinerende, fordi det bryder med den traditionelle opfattelse af fødevareallergi, som oftest er rettet mod proteiner og udløser en umiddelbar reaktion. Ved AGS er synderen et kulhydrat – galactose-α-1,3-galactose – og reaktionen er typisk forsinket.
Når en flåt bider et menneske, kan den sprøjte spytsubstanser ind, som indeholder alfa-gal, som flåten har optaget fra et tidligere måltid på et pattedyr. For langt de fleste pattedyr er alfa-gal et normalt molekyle, men mennesker (og primater generelt) mangler et enzym, der kan danne alfa-gal, og betragter det derfor som et fremmedstof.
Hos nogle individer udløser eksponeringen for alfa-gal via flåtbiddet en immunrespons, hvor kroppen danner specifikke IgE-antistoffer rettet mod kulhydratet. Disse IgE-antistoffer cirkulerer i blodbanen.
Problemet opstår, når personen senere spiser pattedyrskød, som netop indeholder store mængder alfa-gal i vævet. Alfa-gal molekylerne fra kødet binder sig til de nu eksisterende IgE-antistoffer, der sidder på overfladen af immunceller som mastceller og basofiler. Denne binding aktiverer cellerne til at frigive histamin og andre signalstoffer, der forårsager allergiske symptomer.
Det, der gør reaktionen forsinket – typisk 3-8 timer efter indtagelse af kødet – menes at hænge sammen med, hvordan alfa-gal optages fra tarmen. I modsætning til mange proteiner, som nedbrydes hurtigt, kan alfa-gal fra kød i tarmen optages langsommere og mere gradvist, hvilket udskyder den systemiske allergiske reaktion.
At et kulhydrat kan være et så potent allergen, er usædvanligt i allergiverdenen, hvor proteiner dominerer som allergener. Forskning tyder dog på, at alfa-galens specifikke struktur kan forstærke immunrespons, potentielt hjulpet på vej af andre stoffer i flåtens spyt.
Symptomer og Håndtering
Symptomerne på alfa-gal syndrom kan variere fra mild kløe og nældefeber til mere alvorlige reaktioner som mave-tarm-problemer (kvalme, opkast, diarré), åndedrætsbesvær og i sjældne tilfælde anafylaktisk chok. Den forsinkede reaktion gør det ofte svært for patienterne selv at koble symptomerne til kødindtagelse, hvilket kan føre til forsinket diagnose.
Diagnosen stilles typisk via en blodprøve, der måler niveauet af IgE-antistoffer mod alfa-gal, samt en grundig sygehistorie. Behandlingen indebærer primært at undgå kød fra pattedyr. Nogle personer kan tåle små mængder eller bestemt tilberedt kød, men for andre er total undgåelse nødvendig.
Da flåten fortsætter med at brede sig, er det vigtigt at være opmærksom på forebyggelse af flåtbid – især ved færden i naturen, men nu også i byens grønne områder. Tildækket tøj, brug af myggespray med DEET og grundig kropsinspektion efter ophold i det fri er vigtige forholdsregler. Med den stigende udbredelse af flåter og den potentielle risiko for alfa-gal syndrom er viden og opmærksomhed afgørende for at mindske antallet af nye tilfælde.
Læs også en af vores andre tophistorier: Djokovic Cementerer Legendarisk Status Med 99. Wimbledon-Sejr og Aldersløs Dominans
