Hurtigt Overblik
- Nye domme for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder drabssager, sætter fokus på strafudmåling i Danmark.
- Begrebet ‘forvaring’ er relevant i sager med særligt farlige lovovertrædere.
- Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, der adskiller sig markant fra almindelig fængselsstraf.
- Beslutning om forvaring tages, når der vurderes en betydelig risiko for gentagelse af grov personfarlig kriminalitet.
Danmark har den seneste tid set en række alvorlige sager om personfarlig kriminalitet nå deres afslutning i retssystemet. Dommene, der spænder fra mange års fængsel til i visse tilfælde foranstaltninger som forvaring, understreger alvoren af forbrydelser som drab og grov vold og rejser spørgsmål om samfundets reaktion på de farligste lovovertrædere.
Blandt de nylige sager finder vi eksempelvis dommen over en 19-årig mand, der blev idømt 12 års fængsel for et drab i Hjallerup, en sag der har præget lokalsamfundet (kilde: dr.dk, kilde: Nordjyske). En anden sag, der har vakt stor offentlig opmærksomhed, omhandler drabet på en 13-årig pige begået af hendes ekskæreste, en sag hvor dommen netop er faldet (kilde: tv2.dk).
I forbindelse med sager af denne kaliber, hvor forbrydelsens grovhed og gerningsmandens farlighed vurderes, kan begrebet ‘forvaring’ komme i spil. Forvaring er en af de mest indgribende retsfølger i dansk strafferet, kun overgået af fængsel på livstid i sin potentielle varighed. Men hvad dækker forvaring egentlig over, og hvordan adskiller det sig fra en almindelig fængselsstraf?
Hvad er Forvaring i Dansk Strafferet?
Forvaring er en strafferetlig særforanstaltning, der anvendes over for lovovertrædere, som anses for at være særligt farlige for samfundet. Ifølge Straffelovens §§ 70-72 kan en person dømmes til forvaring, hvis vedkommende findes skyldig i visse grove personfarlige forbrydelser, og det efter en konkret vurdering af forholdets karakter og gerningsmandens person, herunder tidligere kriminalitet, må antages, at der er en nærliggende og betydelig fare for, at den pågældende på ny vil begå lignende kriminalitet.
Formelt set er forvaring ikke en straf i traditionel forstand, men snarere en foranstaltning til beskyttelse af samfundet mod særligt farlige individer. Dette adskiller sig fra en tidsbestemt fængselsstraf, hvis primære formål er soning og almenprævention.
Hvem kan idømmes forvaring?
Straffeloven § 70 lister de forbrydelser, der kan danne grundlag for en forvaringsdom. Dette inkluderer blandt andet drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af særlig grov art, brandstiftelse samt voldtægt og andre alvorlige seksualforbrydelser eller forsøg på disse handlinger (kilde: Anklagemyndigheden, kilde: regelrytter.dk). Afgørende er dog ikke kun selve forbrydelsen, men i høj grad også vurderingen af gerningsmandens farlighed og risiko for recidiv – altså risikoen for at begå ny, alvorlig kriminalitet.
Forvaring kontra Livsvarigt Fængsel
Både forvaring og fængsel på livstid er tidsubestemte sanktioner. Hovedforskellen ligger i den løbende vurdering af den dømtes farlighed og muligheden for eventuel løsladelse.
En person idømt fængsel på livstid kan som udgangspunkt først prøveløslades efter at have afsonet 12 år, men en løsladelse er langt fra garanteret og kræver en konkret vurdering.
Ved forvaring er processen anderledes. Selvom der ikke er en fast dato for løsladelse, er der indbygget en mekanisme for løbende vurdering af, om foranstaltningen fortsat er nødvendig. Ifølge reglerne påhviler det Kriminalforsorgen årligt at vurdere og drøfte spørgsmålet om prøveudskrivning, når den forvaringsdømte har været anbragt i forvaring i 3 år. Vurderingen baseres på den dømtes adfærd, udvikling og den fortsatte risiko for farlighed.
Beslutningen om en eventuel prøveudskrivning træffes i sidste ende af domstolene (kilde: AAU). Det er altså ikke en administrativ beslutning, men en retslig proces, hvor anklagemyndigheden på baggrund af Kriminalforsorgens indstilling kan indbringe sagen for retten. For forbrydelser, der kunne have medført livstid, er der dog visse begrænsninger for udgang og prøveløsladelse, typisk først efter en længere periode. (kilde: Anklagemyndigheden).
Forvaring er således en alvorlig retsfølge, der afspejler en juridisk vurdering af, at den dømte udgør en vedvarende trussel mod samfundet på grund af sin farlighed og risiko for at gentage særligt grov kriminalitet. De nylige domme i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet sætter endnu en gang fokus på dette aspekt af strafferetten og behovet for at beskytte samfundet.
Læs også en af vores andre tophistorier: Naomi Osaka trodser græs-spøgelser: For første gang siden 2018 i 3. runde ved Wimbledon
