Grønland fejrer Nationaldag: Ullortuneq samler landet i lys og fællesskab

Den 21. juni 2025 genlød Grønland af fest og fællesskab, da landets befolkning samledes for at fejre Ullortuneq – Grønlands Nationaldag. Fra de mindste bygder til hovedstaden Nuuk bød dagen på en bred vifte af traditionelle begivenheder, der hyldede landets rige kultur og nationale identitet. Dagen er årets mest fejrede sommerfestival og et centralt udtryk for grønlandsk samhørighed og stolthed.

Fejringen af Ullortuneq begyndte traditionen tro tidligt om morgenen med højtidelig flaghejsning, hvor Grønlands smukke flag, Erfalasorput, blev hejst akkompagneret af fællessang af nationalsangen. Herefter fulgte en række arrangementer, der spændte fra gudstjenester til den populære kaffemik, hvor døre åbnes, og folk besøger hinanden i en uformel og hyggelig atmosfære. Dagen bød også på kulturelle opvisninger med folkedans og -sang, samt demonstrationer af traditionelle færdigheder som kajakroning. Sælfangst og andre lokale traditioner indgik mange steder som en naturlig del af dagens program, hvilket understreger den tætte forbindelse til naturen og de oprindelige erhverv.

Hvorfor den 21. juni? En Dato med Dobbelt Betydning

Valget af den 21. juni som Grønlands Nationaldag er ikke tilfældigt, men bærer på en dyb symbolik med rødder i både naturen og landets politiske historie. Oprindeligt blev datoen valgt for at falde sammen med sommersolhverv – årets længste og lyseste dag på den nordlige halvkugle. I Grønland, hvor vinteren byder på lange perioder med mørke, symboliserer sommersolhvervet lysets tilbagevenden, naturens overflod og en fejring af liv og vækst efter den mørke tid. Datoen blev indført som nationaldag af det daværende Hjemmestyre i 1983, men først formelt vedtaget og fejret den 21. juni fra 1985. Flytningen fra et oprindeligt forslag om 1. maj skyldtes praktiske hensyn til vejret og ønsket om en unik grønlandsk dato, fri af andre markeringer som International Workers’ Day, ifølge Greenland Travel.

Datoen fik imidlertid en yderligere, afgørende politisk dimension mange år senere. Den 21. juni 2009 trådte Selvstyreloven i kraft, hvilket markerede et signifikant skridt i Grønlands vej mod større autonomi inden for Rigsfællesskabet. Denne dato cementerede dermed den 21. juni som en dag, der ikke kun fejrer landets kulturelle og naturlige særpræg, men også dets politiske udvikling og ret til selvbestemmelse. Ifølge Statsministeriet afløste Selvstyreloven Hjemmestyreordningen fra 1979.

Erfalasorput – Flaget der Fortæller en Historie

Et andet centralt nationalt symbol, der spiller en stor rolle på Ullortuneq, er Grønlands flag, kendt som Erfalasorput, hvilket betyder “vores flag”. Flaget blev designet af den grønlandske kunstner og politiker Thue Christiansen og officielt hejst første gang netop den 21. juni 1985. Flaget består af to lige store horisontale bånd – hvidt øverst og rødt nederst – med en stor cirkel placeret let forskudt mod venstre. Cirklen er delt horisontalt med den øverste del rød og den nederste del hvid. Farverne symboliserer en forbindelse til Dannebrog, men designet er unikt grønlandsk.

Symbolikken i Erfalasorput fortolkes ofte som en repræsentation af den grønlandske natur og geografi: det hvide bånd symboliserer indlandsisen, mens det røde bånd repræsenterer havet. Cirklen kan ses som solen over isen eller som de grønlandske fjorde. Denne rige symbolik gør flaget til et stærkt samlingspunkt for grønlandsk identitet og stolthed, og det ses overalt under nationaldagens fejringer.

Ullortuneq 2025 var således mere end bare en fridag; det var en levende manifestation af Grønlands historie, kultur og fremadskuende nationale ånd, forankret i både naturens rytme og vigtige politiske milepæle. Dagen mindede grønlænderne og omverdenen om landets unikke position og dets befolkningens stærke bånd til hinanden og til deres land.

Læs også en af vores andre tophistorier: Usædvanlig jubilæumsgave til Mette Frederiksen: Et æsel til gården på Møn