Hurtigt Overblik
- Elpriserne i Danmark stiger markant som følge af hedebølgen i Europa.
- Øget efterspørgsel på strøm til nedkøling i Sydeuropa er en primær drivkraft bag prisstigningen.
- Den danske elpris forventes at nå et af årets højeste niveauer i aften.
- Integrationen af vedvarende energi gør markedet mere følsomt over for vejrbetingede udsving i både produktion og efterspørgsel.
Den intense sommervarme, som store dele af Europa oplever, har direkte konsekvenser for energimarkedet. Ifølge TV 2 er det især de høje temperaturer på op mod 40 grader i lande som Spanien, Frankrig, Portugal, Grækenland og Italien, der driver priserne op. Når temperaturen stiger, øges behovet for at køle boliger, kontorer og butikker ned ved hjælp af airconditionanlæg og ventilatorer. Denne massive, samlede efterspørgsel lægger et stort pres på elnettet og priserne.
Også i Danmark mærker forbrugerne effekten. Som DR rapporterer, forventes elprisen i Danmark i aften at lande på det næsthøjeste niveau hidtil i år. Energikoncernen Norlys bekræfter over for Ritzau, at prisstigningen netop skyldes den udbredte sommervarme i Europa. Det europæiske elnet er forbundet, og prisdannelsen sker på et fælles marked, hvor udbud og efterspørgsel påvirker hinanden på tværs af landegrænser. Derfor sendes chokbølgerne fra den sydeuropæiske hede helt op til Norden. Ifølge Ekstra Bladet mærker danske kunder tydeligt effekten af hedeslaget sydpå.
Hvorfor hedebølge betyder højere elpriser: Samspillet mellem efterspørgsel og vejrfølsom energi
At en hedebølge i Sydeuropa kan få elpriserne til at stige i Danmark lyder måske umiddelbart ulogisk, men det er et resultat af det moderne, sammenkoblede europæiske elmarked og den stigendeandel af vedvarende energi. Hovedårsagen er den eksplosive stigning i efterspørgslen på elektricitet. Når temperaturerne i lande som Spanien, Italien og Frankrig rammer ekstreme niveauer, skruer millioner af husstande og virksomheder op for aircondition. Dette massive, synkrone behov for nedkøling skaber en enorm spidsbelastning på elnettet. Selvom Danmark ikke nødvendigvis har samme ekstreme temperaturer, er vores elmarked forbundet via kabler til nabolande som Tyskland, Norge og Sverige, som igen er forbundet længere sydpå. Når efterspørgslen stiger markant i en del af systemet, trækker det priserne op i hele det forbundne område, fordi de dyreste produktionskilder – ofte ældre kraftværker, der kører på gas eller kul – må tændes for at imødekomme den høje efterspørgsel. Disse produktionskilder sætter typisk prisen for den sidste, nødvendige mængde strøm og dermed prisen for hele markedet i det givne tidsrum.
Samtidig spiller den øgede integration af vedvarende energikilder som sol og vind en kompleks rolle. På solrige dage producerer solceller store mængder billig strøm, hvilket kan presse priserne ned i dagtimerne. Men elnettet kræver konstant balance mellem produktion og forbrug. Under en hedebølge stiger efterspørgslen især om eftermiddagen og aftenen, når folk kommer hjem og tænder for nedkøling og husholdningsapparater. Problemet er, at netop når efterspørgslen peaker i de sene eftermiddagstimer og de tidlige aftentimer, falder solenergiproduktionen drastisk i takt med, at solen går ned. Dette skaber et “gab” i forsyningen, der skal dækkes af andre, ofte dyrere, energikilder. Hvis der samtidig er lav vindproduktion, forstærkes problemet. Denne sårbarhed over for vejrbetingede udsving i både produktion og efterspørgsel betyder, at systemet er mere følsomt over for pludselige, store stigninger i forbruget som dem, en hedebølge forårsager, netop på de tidspunkter, hvor de vejrafhængige kilder leverer mindre. Den stigende pris på el i aftenstimerne er et direkte udtryk for denne dynamik, hvor et stort forbrug til nedkøling falder sammen med faldende produktion fra solenergi.
For danske elforbrugere betyder de højere priser, at det kan betale sig at være opmærksom på sit elforbrug, især i de dyreste timer om aftenen. Som TV 2 Vejr påpeger, er gennemsnitsprisen over hele dagen højere, end vi har set den seneste måned. Det er derfor en god idé at flytte strømforbruget til de billigere timer, typisk om natten eller midt på dagen, hvis det er muligt. Vaskemaskiner, tørretumblere og opladning af elbiler kan med fordel times til de perioder, hvor presset på nettet og dermed prisen er lavest. Denne adfærd kan ikke alene mindske den enkelte forbrugers regning, men også bidrage til at mindske spidsbelastningen på elnettet og dermed potentielt dæmpe prisstigningerne en smule. De aktuelle prisstigninger understreger, hvor sammenkoblet det europæiske energisystem er, og hvordan lokale vejrbegivenheder kan have bredere, grænseoverskridende konsekvenser for energiforsyning og -priser.
Læs også en af vores andre tophistorier: Europas Hedebølge Kulminerer: Rekordtemperaturer, Lukkede Seværdigheder og Alvorlige Sundhedsadvarsler
