Hver tiende dumper afgangseksamen: Systemiske konsekvenser rammer hårdt – sådan navigerer du i regler og støtte

For mange unge kulminerer års skolegang i afgangseksamen, et skridt på vejen mod fremtidens uddannelser og karrierer. Men for en betydelig gruppe bliver afslutningen på grundskolen eller ungdomsuddannelsen mødt med skuffelse: En dumpet eksamen. I år viser nye tal, at hver tiende elev dumper afgangseksamen i enten dansk eller matematik. Et tal, der understreger en bredere udfordring i uddannelsessystemet, og som har dybe personlige konsekvenser for de det handler om.

Historien om Patrick, som Politiken har fortalt, er et eksempel på den personlige slagside. Selvom Patrick havde en fornemmelse af, at det kunne gå galt, ramte beskeden om den dumpede eksamen alligevel som “en skovl i ansigtet”. Følelsen af fiasko, usikkerheden om fremtiden og skuffelsen er en tung byrde at bære for en ung person, der står på tærsklen til voksenlivet. Patricks oplevelse er langt fra enestående og spejler den virkelighed, mange unge møder, når eksamensbeviset ikke ser ud, som de havde håbet.

Statistikken, der viser, at hver tiende elev dumper i de centrale fag, peger på, at det ikke kun er et problem for den enkelte. Det er en samfundsmæssig udfordring, der kræver opmærksomhed. Hvad sker der med de elever, der ikke får det eftertragtede eksamensbevis i første omgang? Hvilke døre lukkes, og hvilke muligheder findes der for at komme videre? Mens medier som TV2 belyser, hvordan det er gået nogle af dem, der ikke bestod, er det vigtigt at dykke ned i det system, de dumpede studerende skal navigere i.

Når eksamen glipper: Navigering i systemet

At dumpe en eksamen er ikke kun en personlig skuffelse; det udløser en række administrative og økonomiske konsekvenser i uddannelsessystemet. For studerende, der dumper et fag, er den umiddelbare konsekvens ofte kravet om at tage faget om. På mange uddannelser er visse fag “bindende kurser”, hvilket betyder, at de skal bestås, før man kan fortsætte på bestemte dele af uddannelsen eller tilmelde sig videregående fag. Dette kan medføre, at studietiden forlænges.

Gen-tilmelding til et dumpet fag kan variere afhængigt af uddannelsesinstitutionen og faget. Nogle steder er der faste re-eksamensperioder, mens andre kræver fuld gen-tilmelding til kurset. Denne proces kan være administrativt tung og kræver, at den studerende aktivt søger information og overholder frister for tilmelding til re-eksamen eller gentagelse af faget.

SU og studieaktivitet

En af de mest mærkbare konsekvenser af at dumpe eksamener er påvirkningen på Statens Uddannelsesstøtte (SU). SU er betinget af, at man er studieaktiv. Uddannelsesstederne indberetter løbende studerendes progression, og hvis man ikke opfylder kravene til studieaktivitet – for eksempel ved ikke at bestå de nødvendige eksamener inden for normeret tid eller ved at være forsinket på studiet – kan det have direkte konsekvenser for ens SU. Som SU.dk forklarer, kan manglende studieaktivitet medføre, at SU’en standses.

At blive forsinket på studiet grundet dumpede eksamener kan betyde, at man bruger SU-klip på ekstra semestre. Der er en øvre grænse for, hvor mange SU-klip man kan modtage (typisk normeret studietid plus 12 ekstra klip), og overskrides denne grænse, mister man retten til SU. Dette kan presse studerende økonomisk og potentielt tvinge dem til at tage orlov eller arbejde mere ved siden af studiet, hvilket yderligere kan påvirke studieprogressionen.

Dispensation og støttemuligheder

I visse situationer er der mulighed for at søge dispensation, hvis en studerende dumper eksamener på grund af særlige omstændigheder, såsom sygdom, personlige forhold eller en dokumenteret funktionsnedsættelse. En dispensation kræver typisk grundig dokumentation og en ansøgning til studienævnet eller tilsvarende instans på uddannelsesstedet. En dispensation kan potentielt betyde, at man får lov til at aflægge eksamen under særlige vilkår, får forlænget tid til at bestå fag, eller at forsinkelse ikke tæller med i SU-regnskabet på samme måde. Det er dog afgørende at søge dispensation hurtigst muligt og have den nødvendige dokumentation klar.

Ud over generelle dispensationsmuligheder findes der også Specialpædagogisk Støtte (SPS). Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er SPS en støtteordning, der skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Støtten kan omfatte forskellige former for kompenserende hjælp, såsom studiestøttetimer, hjælpemidler, tegnsprogstolkning eller notattagning. For at modtage SPS skal man have en dokumenteret funktionsnedsættelse, der skaber barrierer i uddannelsessituationen, og man skal, ligesom ved SU, være studieaktiv. SPS-systemet er komplekst, og som en rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) og oplysninger fra spsu.dk viser, kan det for nogle studerende være udfordrende at navigere i de forskellige støttemuligheder og forstå betingelserne.

Det er derfor essentielt, at studerende, der kæmper med at bestå eksamener, rækker ud til studievejledere, studieadministrationen og relevante støttekontorer på deres uddannelsessted. Selvom en dumpet eksamen kan føles som enden på vejen, er der systemer og muligheder for at få hjælp og komme tilbage på sporet – det kræver dog proaktiv handling og en forståelse for de administrative processer.

Læs også en af vores andre tophistorier: USA angriber iranske atomanlæg: Markant eskalering i Mellemøsten