Japan har henrettet ‘Twitter-drabsmanden’

Takahiro Shiraishi, en mand der blev kendt som ‘Twitter-drabsmanden’ for sin makabre forbrydelsesrække, er blevet henrettet i Japan. Han blev dømt til døden for mordene og parteringen af ni personer, otte kvinder og én mand, i 2017. Shiraishi kontaktede sine ofre, mange af dem selvmordstruede, via sociale medier, lokkede dem til sin lejlighed nær Tokyo og slog dem ihjel.

Ifølge BBC og Reuters fandt henrettelsen sted fredag den 27. juni 2025 ved hængning i Tokyo Detention House. Dette er den første henrettelse, der er blevet gennemført i Japan siden juli 2022 og den første under premierminister Shigeru Ishibas administration. Japanske henrettelser sker typisk under stor hemmelighed, og hverken indsatte eller deres familier får ofte forudgående besked.

Shiraishi blev arresteret i oktober 2017, efter at politiet fandt parterede ligdele i hans lejlighed i Zama, en forstad til Tokyo. Han havde brugt Twitter til at komme i kontakt med personer, der udtrykte tanker om selvmord. I december 2020 blev han idømt dødsstraf for sine forbrydelser.

Japans Dødsstrafsystem: En Kontroversiel Praksis

Henrettelsen af Takahiro Shiraishi sætter igen fokus på Japans dødsstrafsystem, et af de få industrilande der stadig opretholder kapitalstraffen. Systemet møder udbredt international kritik fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International, men har fortsat bred opbakning i den japanske befolkning, især i sager om særligt brutale og multiple mord.

Typiske forbrydelser, der kan føre til dødsstraf i Japan, inkluderer mord under skærpende omstændigheder, herunder multiple mord. Henrettelsesmetoden er udelukkende hængning, en metode der stort set har været uændret siden 1873.

En markant og ofte kritiseret del af systemet er de lange ventetider, indsatte på dødsgangen kan opleve. Det er ikke ualmindeligt, at fanger venter i årtier på deres henrettelse. Derudover er processen med henrettelser meget uigennemsigtig; indsatte får typisk kun få timer eller slet ingen forudgående advarsel, før de føres til galgen. Familier informeres ofte først efter henrettelsen er sket.

Kritikken mod Japans dødsstrafsystem omfatter også bekymringer for retssikkerheden. Der har været sager, hvor indsatte er blevet frikendt efter mange års ventetid på dødsgangen, hvilket rejser spørgsmål ved systemets ufejlbarhed. Organisationer som Amnesty International kritiserer også, at systemet i høj grad bygger på tilståelser, som i nogle tilfælde kan være opnået under pres.

Sagen om Takahiro Shiraishi, der har ventet på sin henrettelse siden dommen i 2020, illustrerer ventetiden i systemet. Selvom hans sag er relativt “hurtig” i forhold til nogle andre på dødsgangen, der har ventet i 20, 30 eller endda flere år, viser den den periode, der kan gå fra endelig dom til eksekvering.

På trovidere internationalt pres fastholder Japan, at dødsstraf er en nødvendig foranstaltning for at afskrække alvorlig kriminalitet og for at give retfærdighed til ofrenes familier. Debatten om systemet fortsætter dog både indenlands og internationalt.

Læs også en af vores andre tophistorier: Tusindvis af Forældre Modtager E-Boks Advarsel om Unge og Puff Bars: Kommune Slår Alarm om Bekymrende Nikotin-Trend