Jasper Philipsen ude af Tour de France efter voldsomt styrt i massespurt

Den belgiske sprinterkomet Jasper Philipsen fra Alpecin-Deceuninck er mandag udgået af Tour de France 2025 efter et voldsomt styrt. Hændelsen fandt sted under den indlagte spurt på vej mod Isbergues under den 3. etape af løbet.

Philipsen, der havde vundet 1. etape og bar den grønne pointtrøje, var involveret i et massesammenstød, da rytterne accelererede for at kæmpe om point til den indlagte spurt. Ifølge rapporter fra Cyclingnews og CyclingUpToDate styrtede Philipsen hårdt og lå tydeligt mærket på asfalten. Han greb sig efter højre skulder, hvilket indikerer en potentiel alvorlig skade. Styrtet skete omkring 60 kilometer fra målstregen, og det stod hurtigt klart, at Philipsen ikke ville kunne fortsætte løbet.

Tabet af Philipsen er et stort slag for Alpecin-Deceuninck og for Touren generelt, da han var en af løbets største sprinterprofiler og en favorit til at vinde flere etaper samt den grønne trøje.

Hvorfor er massespurter så farlige i professionel cykling?

Jasper Philipsens styrt understreger endnu engang den iboende risiko, der er forbundet med massespurter i professionel cykling. Selvom de ofte er klimakset på flade etaper og byder på stor spænding, er de også scenen for nogle af de mest alvorlige styrt.

Flere faktorer bidrager til den høje risiko:

• Høj fart: Rytterne opnår hastigheder på op til 70-80 km/t i de sidste meter af en spurt. Ved sådanne hastigheder kan selv en mindre berøring have katastrofale følger.
• Tæt kørsel: Feltet er utroligt komprimeret i finalen, hvor op til 150-200 ryttere kæmper om den bedste position. Der er minimal plads mellem rytterne, og et pludseligt retningsskift eller et hul i vejen kan udløse en kædereaktion.
• Taktiske manøvrer: Kampen om at positionere sig bag holdkammerater eller rivaler er intens. Dette indebærer ofte aggressive manøvrer, hvor ryttere presser sig frem og forsøger at afskære hinanden, hvilket øger risikoen for kontakt.
• Træthed: Efter flere timer i sadlen er rytterne trætte, hvilket kan påvirke koncentration og reaktionsevne i den hektiske finale.
• Forhindringer: Vejene i målbyerne er ikke altid perfekte og kan indeholde vejindsnævringer, bump, eller andre forhindringer, der bliver farlige ved høj fart i et tæt felt.

UCI (Den Internationale Cykelunion) har implementeret regler for at forsøge at mindske risikoen og konsekvenserne af styrt i finalen. Den mest kendte er den såkaldte “3-kilometer regel” (nogle gange udvidet til 5 kilometer afhængigt af etapens karakter og vejforhold, en mulighed UCI har bekræftet kan bruges for at reducere pres, jf. Velo og Cyclingnews). Reglen betyder, at hvis en rytter styrter eller får en mekanisk defekt inden for de sidste 3 kilometer af en etape (hvis finalen forventes at ende i en massespurt), får vedkommende tildelt samme tid som den gruppe, rytteren var i på styrtstidspunktet. Dette skal fjerne incitamentet til at tage overdrevne risici for at undgå tidstab i tilfælde af uheld i finalen. Dog har UCI for 2025 introduceret en ændring, der betyder, at reglen ikke længere gælder for ryttere, der styrter alene, uden at det skyldes kontakt med andre ryttere, jf. Cyclingnews og MSN. UCI har også nedsat strukturer som SafeR, der arbejder på at forbedre sikkerheden i landevejsløb, og har blandt andet set på statistik, der viser, at rytterfejl udgør en betydelig andel af hændelserne (35%, ifølge Velo).

På trods af regler og initiativer forbliver massespurter en af de farligste discipliner i sporten, og Philipsens styrt er en påmindelse om de risici, rytterne påtager sig hver dag.

Læs også en af vores andre tophistorier: Trine Vingegaard bekymret: »Man presser citronen for meget nu« – Sætter fokus på Tourens mentale pris