Løkke tilbød angiveligt Mike Fonseca 370.000 kr. for at forlade Folketinget: Rejser alvorlige etiske spørgsmål om køb af mandater

En opsigtsvækkende sag ramte dansk politik i denne uge, da det kom frem, at udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, angiveligt tilbød daværende folketingsmedlem for partiet, Mike Fonseca, en betydelig sum penge for at forlade Folketinget. Tilbuddet, der ifølge flere medier baserer sig på en skjult lydoptagelse, lød på 369.978 kroner – et beløb der svarer til seks måneders folketingsvederlag.

Historien blev først afsløret af Frihedsbrevet på baggrund af en lydoptagelse, som Mike Fonseca selv skulle have foretaget. Siden har blandt andre TV 2 og DR Nyheder bekræftet detaljer fra optagelsen og sagen.

Tilbuddet blev angiveligt givet i efteråret 2023, kort tid efter at Mike Fonsecas forhold til en dengang 15-årig pige var kommet partiets ledelse til kendskab. Formålet med det kontante tilbud skulle ifølge mediernes beretninger have været at få Mike Fonseca til at trække sig øjeblikkeligt fra Folketinget for at begrænse den politiske skade og undgå yderligere offentlighed om sagen.

På lydoptagelsen, som blandt andre Berlingske refererer fra, skulle Lars Løkke Rasmussen have bekræftet aftalen med ordene: “Og så er vi enige om, at du får løn i seks måneder.” Dette underbygger påstanden om et konkret økonomisk incitament til at opgive sit folketingsmandat.

Reaktionen fra politiske kommentatorer og eksperter har været skarp. Valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udtalte til DR, at Løkkes tilbud er “meget alvorligt og helt uden for kategori” og at han “næsten ikke kunne tro det”, da han hørte om det.

Etiske Aspekter, Regler og Mandatets Uafhængighed

Sagen rejser dybtgående etiske og regulatoriske spørgsmål omkring folketingsmedlemmers status og uafhængighed. I henhold til Grundloven § 56 er folketingsmedlemmer “ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen bestemmelse fra deres vælgere”. Dette princip om det frie og uafhængige mandat er en hjørnesten i det danske demokrati. Et folketingsmedlem repræsenterer hele nationen og er ikke blot en delegeret for sit parti eller sine vælgere.

Folketingsmedlemmer modtager et fast vederlag for deres arbejde, samt dækning af visse udgifter. Ved fratrædelse eller pensionering har folketingsmedlemmer ret til eftervederlag og pension efter regler fastsat i valgloven og tilhørende bestemmelser. Disse vilkår afhænger typisk af medlemmets anciennitet i Folketinget.

De nugældende regler for eftervederlag indebærer, at et folketingsmedlem ved fratrædelse kan modtage eftervederlag i en periode, typisk mellem 6 og 36 måneder, afhængig af hvor længe de har siddet i Folketinget. En nylig politisk aftale fra maj 2025 lægger dog op til at reformere vederlagsreglerne for fremtidige folketingsmedlemmer, herunder en reduktion af det maksimale eftervederlag til 12 måneder. Uanset de præcise standardvilkår, er et tilbud om et specifikt pengebeløb svarende til seks måneders løn som et direkte incitament til øjeblikkelig fratrædelse *ikke* en del af de standardiserede ordninger for fratrædelse. Folketingsmedlemmer er heller ikke omfattet af de almindelige regler for “fratrædelsesgodtgørelse” for funktionærer med lang anciennitet, da de ikke har et traditionelt ansættelsesforhold.

Det principielle problem opstår, når en partileder angiveligt tilbyder et medlem en økonomisk kompensation ud over de almindelige vilkår for at få vedkommende til at opgive sit mandat. Dette kan tolkes som et forsøg på at “købe et mandat”. Selvom der umiddelbart ikke findes specifikke love, der direkte forbyder en partileder at *tilbyde* penge i en sådan situation, strider det fundamentalt imod princippet om det uafhængige mandat og rejser alvorlige etiske spørgsmål om politikeres uafhængighed og den tillid, der er afgørende for det politiske system.

Et tilbud om betaling for at trække sig kan potentielt kompromittere et folketingsmedlems frihed til at handle alene efter sin overbevisning. Det rejser spørgsmålet, om medlemmet træffer sin beslutning baseret på sin pligt over for vælgerne og nationen, eller baseret på en økonomisk aftale med partiledelsen.

Sagen har allerede fået konsekvenser i Folketinget. Folketingets formand, Søren Gade (V), har meldt ud, at sagen vil blive drøftet på de førstkommende møder i Folketingets ledelse, herunder Præsidiet. Dette indikerer sagens alvor og behovet for en principiel drøftelse af, hvordan sådanne situationer håndteres i relation til Folketingets virke og medlemmers rettigheder og pligter.

Læs også en af vores andre tophistorier: Mellemøsten Krisen Ryster G7-Topmødet: Trump Forlader Mødet Tidligt