Hurtigt Overblik
- Hundredtusinder deltog i en af Europas største enkeltkoncerter med den kroatiske sanger Marko Perković Thompson i Zagreb.
- Thompson er en stærkt kontroversiel figur kendt for associationer til nationalistiske og pro-nazistiske Ustaše-symboler fra Anden Verdenskrig.
- Koncerten har genantændt debatten i Kroatien om historisk revisionisme og den udbredte appel af nationalistiske budskaber.
- Sangeren har tidligere været bandlyst fra at optræde i visse europæiske byer på grund af brugen af kontroversielle symboler og slagord.
Zagreb, Kroatien – Byen Zagreb har lagt scene til en af de største enkeltstående koncerter set i Europa, da hundredtusinder strømmede til for at opleve den kroatiske sanger Marko Perković, bedre kendt som Thompson. Estimater over publikumsantallet varierer, men flere kilder peger på et tal langt over hundredtusind, nogle nævner op mod en halv million deltagere, hvilket vidner om en begivenhed af enorm skala. Mens mange fremmødte fejrede sangeren, er Thompson en figur, der konstant er omgivet af kontroverser på grund af hans brug af nationalistiske og pro-nazistiske symboler og temaer.
Marko Perković Thompson opnåede først berømmelse under den kroatiske uafhængighedskrig i 1990’erne, hvor hans musik blev et soundtrack for mange soldater og patrioter. Siden da har han opbygget en enorm fanbase i Kroatien og blandt kroatiske diasporaen. Men hans koncerter og sange indeholder ofte symboler og tekster, der tolkes som en hyldest til Ustaše-regimet – den fascistiske, nazi-kollaborerende stat, der styrede Kroatien under Anden Verdenskrig og var ansvarlig for grusomheder mod serbere, jøder, romaer og kroatiske antifascister.
En af de mest omstridte elementer er brugen af slagordet “Za dom spremni” (For hjemlandet – klar), som var det officielle hilsen under Ustaše-regimet. Selvom Thompson selv hævder, at det er et gammelt kroatisk udtryk, der blot betyder parathed til at forsvare hjemlandet, er dets stærke forbindelse til Ustaše-statens forbrydelser ubestridelig for de fleste historikere og menneskerettighedsgrupper. Ifølge Total Croatia News blev han så sent som i 2016 sigtet for en forseelse for at synge netop dette slagord under en koncert.
Andre kontroverser inkluderer sange som angiveligt “Jasenovac i Gradiška Stara”, en tekst der menes at glorificere Ustaše-forbrydelser i koncentrationslejre. Thompsons association med sådanne elementer har ført til, at han er blevet bandlyst fra at optræde i flere europæiske byer, som rapporteret af blandt andet ABC News og France 24. Amnesty International og andre vagthunde har gentagne gange udtrykt bekymring over den nationalisme og historiske revisionisme, Thompsons musik repræsenterer.
Hvad siger en koncert af denne størrelse om Kroatien i dag?
Den massive opbakning til Thompson i Zagreb er mere end blot et vidnesbyrd om en populær musiker; den er et prisme, hvorigennem man kan betragte aktuelle samfundsmæssige strømninger i Kroatien. Ifølge Newsy-Today.com og BalkanEU.com afspejler begivenheden en genopblussen af højreorienteret sentiment og en foruroligende tendens til historisk revisionisme, hvor Ustaše-regimets kollaborationistiske fortid i stigende grad normaliseres.
Thompsons popularitet kan forklares dels med hans status som krigshelt (omend selvudnævnt, da han var soldat under krigen), dels med hans evne til at kanalisere en stærk, kompromisløs kroatisk patriotisme, der appellerer bredt, især til generationer der voksede op under eller efter uafhængighedskrigen. For mange fans repræsenterer han en uforfalsket national stolthed og en afvisning af det, de opfatter som ekstern kritik eller forsøg på at “skrive historien om”. Hans musik blander folkemusikalske elementer med rock og tekster om tro, familie og fædreland – temaer der resonerer dybt i dele af befolkningen.
Analytikere påpeger, at den udbredte tolerance over for (eller endda omfavnelse af) symboler forbundet med Ustaše vidner om en manglende dybdegående konfrontation med fortiden. Dette fænomen er ikke unikt for Kroatien, men ses i varierende grad i flere post-kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa, hvor national identitetsdannelse efter kommunismens fald nogle gange er sket på bekostning af en nuanceret og kritisk tilgang til nationens mørkere kapitler, herunder samarbejde med Nazityskland.
Den massive koncert understreger dermed en splittelse i det kroatiske samfund: en del, der ser Thompsons musik som harmløs patriotisme, og en anden, der ser den som en farlig normalisering af ekstremisme og en hån mod ofrene for Ustaše-regimet. Koncerten i Zagreb er således ikke kun en musikbegivenhed, men også et markant politisk og socialt fænomen, der kaster lys over vedvarende spændinger omkring historie, identitet og nationalisme i Kroatien og potentielt i bredere europæisk kontekst.
Læs også en af vores andre tophistorier: Rusland angiveligt i dialog med Laos om tropper til Ukraine-krig: En usædvanlig anmodning
