Ny bog afslører: Marianne Jelved blev ikke frivilligt væltet som radikal leder

Bag facaden: Sandheden om Jelveds afgang som radikal leder

Den hidtidige politiske historieskrivning om magtskiftet i Radikal Venstre i 2007 har fortalt historien om en glidende, frivillig overdragelse af lederstafetten fra Marianne Jelved til Margrethe Vestager. En ny bog, baseret på samtaler mellem tidligere radikal minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Marianne Jelved selv, tegner imidlertid et markant anderledes billede.

I bogen, med den sigende titel ‘Jelved – som det var’, afslører den tidligere politiske leder, at hun ikke oplevede afgangen som frivillig. Ifølge Politiken, fortæller Jelved i bogen om “dengang jeg blev væltet som gruppeformand”. Denne udlægning står i skarp kontrast til den officielle udlægning fra dengang, hvor det blev fremstillet som en naturlig og planlagt succession.

Marianne Jelved overtog ledelsen af Radikal Venstre i 1990 og førte partiet gennem en turbulent periode, herunder regeringsdannelsen i 1993 efter Tamilsagen, hvor hun selv blev en central og magtfuld økonomiminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Som beskrevet af Berlingske, gennemgår bogen netop dette centrale kapitel i dansk politik, hvor Jelved banede vejen for den nye regering.

Et markant skifte for De Radikale

Magtskiftet i 2007 var mere end blot en personlig udskiftning på lederposten. Det markerede også et skifte i partiets politiske profil og strategi. Under Jelveds ledelse havde partiet formået at tiltrække vælgere længere til venstre for midten, mens Margrethe Vestager i højere grad styrede partiet mod en mere borgerlig-liberal retning, især i økonomiske spørgsmål. Jelveds nye udlægning af begivenhederne rejser spørgsmål ved den interne dynamik i partiet op til 2007 og udfordrer den etablerede fortælling om en konfliktfri overdragelse.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, selv en tidligere fremtrædende skikkelse i Radikal Venstre, har ført samtalerne med Jelved, der danner grundlag for bogen. Hans position som tidligere partifælle giver et unikt udgangspunkt for at belyse Jelveds karriere og de interne processer i partiet, men som Altinget bemærker i en anmeldelse, er det en samtalebog, der godt kunne have brugt mere modspil til Jelveds egne erindringer.

Bogen berører også andre aspekter af Jelveds lange politiske liv, herunder hendes syn på tidligere kolleger som Frank Jensen. Ifølge Folkeskolen, langer Jelved i bogen ud efter Frank Jensen, hvilket understreger, at bogen ikke kun handler om magtskiftet i 2007, men tegner et bredere portræt af en af nyere dansk politiks mest indflydelsesrige skikkelser.

Historisk revision eller personlig sandhed?

Marianne Jelveds udmelding om, at hun følte sig “væltet”, åbner op for en revision af forståelsen af Radikal Venstres historie. Det rejser spørgsmål om, hvorfor fortællingen om den frivillige overdragelse har stået uimodsagt så længe, og hvilke interne hensyn der lå bag. Var det et ønske om at bevare facaden af enhed i partiet? Eller var det en bevidst strategi for at lette overgangen til en ny leder? Jelveds bog tvinger læseren til at genoverveje de officielle udlægninger af politiske begivenheder og minder om, at den personlige oplevelse af magtspil og skifter kan være markant anderledes end den polerede version, der præsenteres for offentligheden.

Afsløringen kommer på et tidspunkt, hvor Radikal Venstre igen befinder sig i en udfordrende situation efter flere valgnederlag og interne stridigheder. Jelveds erindringer kan ses som et bidrag til debatten om partiets identitet og retning, set gennem øjnene på en politiker, der har været med til at forme partiet gennem årtier.

Læs også en af vores andre tophistorier: Håndgemæng i Det Hvide Hus? Elon Musk og Trumps finansministerkandidat i voldsom konfrontation