Hurtigt Overblik
- Amazon-grundlægger Jeff Bezos og hans forlovede Lauren Sanchez måtte ændre planer for deres bryllupsfest i Venedig.
- Årsagen var trusler om en protest fra aktivister, der ville blokere kanalerne med oppustelige krokodiller.
- Protestgruppen “No Space for Bezos” protesterer mod overturisme og boligpriser i Venedig.
- Bezos’ selskab valgte at flytte receptionen til en mere diskret lokation væk fra byens centrum.
Venedig er kendt for sine romantiske kanaler, historiske paladser og – nu åbenbart – også for sin evne til at forpurre selv verdens rigeste mænds festplaner. Amazon-stifteren Jeff Bezos, god for en formue, der får de fleste til at gispe efter vejret, skulle efter sigende holde en storslået bryllupsreception i den italienske laguneby med sin forlovede, Lauren Sanchez. Men ak, det forløb ikke helt som planlagt.
Det viser sig, at udsigten til en ekstravagant milliardær-fest i hjertet af Venedig faldt en gruppe lokale aktivister gevaldigt for brystet. Gruppen, der kalder sig “No Space for Bezos”, havde ifølge The Guardian en helt specifik og, indrømmet, ret underholdende plan for at udtrykke deres utilfredshed: De ville blokere Venedigs berømte kanaler med… ja, du gættede rigtigt: oppustelige krokodiller!
Motivationen bag den aparte protest er ifølge CNN et opgør med overturisme, stigende boligpriser og den generelle følelse af, at Venedig bliver “udlejet” til velhavere, mens lokale har svært ved at bo i byen. Kontrasten mellem Bezos’ fabelagtige rigdom og de lokale beboeres kamp for at opretholde et normalt liv i Venedig var åbenbart for stor.
Truslen om et angreb af gummi-krybdyr på byens vandveje var tilsyneladende nok til at skabe krusninger i de ellers så polerede planer. Ifølge BBC valgte Bezos og hans følge at ændre lokation for hovedparten af festlighederne og flytte væk fra byens mest centrale og synlige områder. En “skør sejr for en lille gruppe mennesker uden penge, der gik op mod en af de rigeste mænd på planeten,” udtalte en talsmand for protestgruppen til LBC.
Detaljerne omkring den nye lokation er mere diskrete, men pointen står klar: Et par oppustelige venner var i stand til at flytte et bryllup, der ellers havde booket store dele af Venedigs vandtaxiflåde og trukket overskrifter verden over for sin overdådighed.
Kreativ Modstand: Fra Saltmarch til Gummikrokodiller
Hændelsen i Venedig med de vrede aktivister og deres oppustelige krokodiller er måske umiddelbart komisk, men den placerer sig faktisk i en lang og fascinerende tradition for kreative, usædvanlige og ofte symbolske protestformer. Historien viser, at modstand ikke altid behøver at være larmende eller voldelig for at være effektiv; den kan også være fantasifuld og utraditionel.
Gennem tiden har mennesker fundet på utallige finurlige måder at udtrykke deres utilfredshed på. Et klassisk eksempel er Mahatma Gandhis Saltmarch i 1930, hvor tusindvis af indere vandrede over 390 kilometer for at protestere mod det britiske saltmonopol ved selv at indvinde salt fra havet. Denne simple, men dybt symbolske handling udfordrede direkte den britiske autoritet og mobiliserede en hel befolkning gennem civil ulydighed, der ikke involverede fysisk konfrontation.
I suffragette-bevægelsens kamp for kvinders stemmeret i Storbritannien brugte man også kreative taktikker ud over demonstrationer. Dette inkluderede at lænke sig fast til bygninger, smide sten mod vinduer (ofte med omhyggelig hensyntagen til ikke at ramme personer) og organisere sultestrejker i fængslet, hvilket tvang myndighederne til at håndtere de fængslede kvinder på måder, der skabte offentlig sympati og medieopmærksomhed. Selvom nogle af disse handlinger havde et destruktivt element, var formålet at skabe et teater, der tvang samfundet til at forholde sig til deres sag.
Senere, under borgerrettighedsbevægelsen i USA, blev “sit-ins” en magtfuld, ikke-voldelig protestform. Afroamerikanere og deres støtter satte sig simpelthen ved frokostdiske og andre faciliteter, der kun var forbeholdt hvide, og nægtede at flytte sig, selv når de blev udsat for verbale overgreb eller vold. Denne simple, fysiske tilstedeværelse udfordrede segregationen direkte og var visuelt stærk for offentligheden.
Mere moderne eksempler inkluderer miljøaktivister, der bruger “die-ins” (hvor demonstranter lægger sig ned og simulerer døde for at understrege konsekvenserne af klimakrisen) eller grupper, der anvender satire og performancekunst til at latterliggøre magthavere eller problematisere komplekse emner. Fælles for disse kreative protestformer, herunder Venedig-aktivisternes krokodiller, er ønsket om at skære igennem informationsstøjen, fange offentlighedens opmærksomhed på en mindeværdig måde og tvinge modparten til at reagere på en ukonventionel trussel. Krokodillerne i Venedigs kanaler er altså ikke bare en isoleret særhed, men et nyt, humoristisk kapitel i en lang historie om, hvordan mennesker bruger fantasi til at udfordre magten.
Historien om Jeff Bezos’ let rystede bryllupsplaner i Venedig er et pudsigt eksempel på, at selv den mest omhyggelige planlægning kan støde på uventede, og i dette tilfælde temmelig gummiagtige, forhindringer. Det vidner om, at lokale stemmer og kreative udtryk stadig kan gøre en forskel, selv når de står over for global milliardær-magt.
Læs også en af vores andre tophistorier: Teenidol Bobby Sherman er død – levede et bemærkelsesværdigt dobbeltliv efter rampelyset
