Hurtigt Overblik
- Regeringen præsenterer plan for at skære mindst 5,5 milliarder kr. i statslige administrative udgifter inden 2030.
- Besparelserne forventes at medføre tusindvis af færre statslige jobs.
- Målet er at effektivisere administrationen via et nyt statsligt arbejdsprogram.
- Planen minder om tidligere perioder med fokus på at bremse væksten i den offentlige sektor.
Regeringen har i dag lanceret et nyt, ambitiøst statsligt arbejdsprogram, der sigter mod markante besparelser på den administrative side af den offentlige sektor. Målet er at reducere statens administrative udgifter med mindst 5,5 milliarder kroner årligt inden udgangen af 2030.
Ifølge Finansministeriet skal besparelserne findes gennem effektiviseringer og en generel neddrosling af den administrative vækst. Dette forventes at medføre en reduktion i antallet af statslige jobs, potentielt tusindvis, som TV 2 erfarer. Dr.dk bekræfter ligeledes, at regeringen vil nedbringe de administrative udgifter med mindst 5,5 milliarder.
Det statslige arbejdsprogram indeholder konkrete initiativer, der skal optimere arbejdsgange, reducere bureaukrati og sikre, at færre ressourcer bruges på administration. Regeringen understreger, at målet er at frigøre midler til kernevelfærd og investeringer, der kommer hele samfundet til gavn.
Historisk Perspektiv: Ikke første gang staten slanker sig
Planen om at skære markant i den statslige administration og antallet af ansatte er ikke et ukendt fænomen i dansk politisk historie. Danmark har tidligere oplevet perioder, hvor staten har gennemført store reformer og besparelser for at adressere økonomiske udfordringer og nedbringe udgifter eller gæld.
Et markant eksempel er den såkaldte Genopretningspolitik i 1980’erne under de borgerlige regeringer. Her var et centralt mål at bremse den ukontrollerede vækst i den offentlige sektor og forbedre Danmarks konkurrenceevne i en periode præget af økonomisk krise. Denne politik involverede omfattende tiltag for at stramme op på de offentlige finanser, hvilket også påvirkede den statslige beskæftigelse.
I begyndelsen af 1990’erne, efter en periode med høje offentlige udgifter, toppede Danmarks statsgæld på 57% af BNP i 1993. De efterfølgende år, hjulpet af højkonjunkturer, førte til et markant fald i gældskvoten frem til 2008, men perioden i 80’erne var præget af et stærkt fokus på at genoprette økonomisk balance.
Hvor 1980’ernes politik var en bred “kartoffelkur”, der sigtede mod at bremse både offentligt forbrug og den private sektors gældsætning for at styrke økonomien generelt, fokuserer den nuværende plan primært på at nedbringe de *administrative* udgifter specifikt i den statslige sektor. Begge perioder deler dog ambitionen om at effektivisere og omkostningsminimere staten for at opnå økonomisk råderum.
Den nuværende plan om at skære 5,5 milliarder kroner er således et nyt kapitel i en længere historie om statens løbende bestræbelser på at tilpasse sig skiftende økonomiske realiteter og politiske prioriteter, men med et specifikt fokus på den administrative byrde.
Planen forventes at blive en del af regeringens kommende finanslovsforslag for 2025.
Læs også en af vores andre tophistorier: Premier League 2025/26 Kampprogram Afsløret: Drømmestart mellem Arsenal og Manchester United
