Hurtigt Overblik
- Jimmi Lillelunds nevø og tidligere svoger er kendt skyldige i drabet på ham.
- Jimmi Lillelunds søster er frifundet i sagen.
- Den 42-årige Jimmi Lillelund forsvandt i april 2020, og hans jordiske rester blev fundet fire år senere på en gård i Gundsømagle.
- Sagen har blandt andet drejet sig om en strid om penge mellem Jimmi Lillelund og hans søster.
Retten i Roskilde har i dag afsagt skyldskendelse i den meget omtalte drabssag om den 42-årige Jimmi Lillelund, der forsvandt sporløst i april 2020. Kendelsen betyder, at to ud af de tre tiltalte familiemedlemmer er fundet skyldige i drabet.
Jimmi Lillelunds 28-årige nevø og hans 61-årige tidligere svoger er af retten fundet skyldige i at have dræbt Jimmi Lillelund. Derimod er Jimmi Lillelunds storesøster, der også har været tiltalt i sagen, blevet frifundet.
Sagen startede for over fem år siden, da Jimmi Lillelund forsvandt fra sin bopæl på en gård i Gundsømagle. Efter fire års intens efterforskning, der længe kategoriserede Jimmi Lillelund som savnet, skete der et gennembrud i sommeren 2024. Politiet fandt da knoglerester på gården, hvor Jimmi Lillelund boede, og i juni 2024 blev søsteren, nevøen, og den daværende svoger sigtet og senere tiltalt for drabet og usømmelig omgang med lig.
Ifølge anklageskriftet, som sn.dk har refereret fra, mener anklagemyndigheden, at Jimmi Lillelund blev dræbt om eftermiddagen den 30. april 2020. De to nu skyldkendte mænd er tiltalt for at have skudt ham. Efter drabet skal liget være blevet bortskaffet ved afbrænding og nedgravning.
Et centralt tema i sagen har været en strid om penge. Ekstra Bladet har peget på, at en strid om 300.000 kroner, som Jimmi Lillelund angiveligt havde lånt af sin søster, var et gennemgående tema i sagen.
Under retssagen er der fremkommet flere opsigtsvækkende detaljer, herunder forklaringer om, at den ene af de tiltalte skulle være blevet tvunget til at afgive en falsk tilståelse. Dette rejser vigtige spørgsmål om konceptet falske tilståelser i det danske retssystem.
Falsk Tilståelse i det Danske Retssystem: En Sjælden, men Bekymrende Faktor
I forbindelse med Jimmi Lillelund-sagen har en af de tiltalte angiveligt forklaret, at han blev tvunget til at afgive en falsk tilståelse. Dette bringer et sjældent, men alvorligt aspekt af retssystemet frem i lyset: risikoen for falske tilståelser.
En falsk tilståelse er en erklæring, hvor en person erkender skyld for en forbrydelse, vedkommende ikke har begået. Sådanne tilståelser kan opstå af forskellige årsager, herunder pres under afhøring, ønsket om at afslutte en ubehagelig situation, misforståelser eller endda psykiske tilstande.
I det danske retssystem tillægges tilståelser vægt, men de er sjældent det eneste afgørende bevis. Som fyens.dk har beskrevet i forbindelse med sager om falske tilståelser, har tilståelser generelt mindre betydning i Danmark sammenlignet med eksempelvis det amerikanske system, hvor politiet i visse tilfælde kritiseres for brug af manipulative afhøringsteknikker.
Falsk forklaring afgivet *for retten* er strafbart efter Straffeloven § 158, men konceptet om en falsk tilståelse afgivet *til politiet* under efterforskningen er en anden problematik. Selvom det ikke er strafbart for en mistænkt at lyve for politiet, kan en (falsk) tilståelse have stor betydning for sagens videre forløb og for dommernes og nævningenes opfattelse.
Et kendt eksempel på en sag, hvor falsk tilståelse spillede en central rolle, er sagen om danske Malthe Thomsen. Malthe Thomsen, en pædagogstuderende i praktik i USA, blev i 2014 anklaget for overgreb på børn. Under timelange afhøringer, hvor politiet ifølge blandt andre Politiken og DR brugte manipulative metoder – herunder at påstå eksistensen af beviser, der ikke fandtes – endte Malthe Thomsen med at tilstå forhold, han ikke havde begået. Sagen vakte stor opsigt og illustrerede risikoen for, at uskyldige kan presses til at tilstå. Malthe Thomsen blev senere frifundet og tildelt erstatning, og sagen har tjent som et eksempel på, hvorfor retsgarantier og omhyggelig efterforskning er afgørende.
Selvom det danske retssystem har andre procedurer og generelt anses for at have færre incitamenter til at fremtvinge tilståelser sammenlignet med visse udenlandske systemer, viser forklaringen i Jimmi Lillelund-sagen, at spørgsmålet om falske tilståelser fortsat er relevant og potentielt kan opstå. Retten skal i den videre proces vurdere troværdigheden af alle afgivne forklaringer, herunder påstanden om en tvungen, falsk tilståelse.
Efter skyldkendelsen skal retten nu udmåle straffen til den 28-årige nevø og den 61-årige tidligere svoger. Straffastsættelsen for drab er typisk mange års fængsel.
Læs også en af vores andre tophistorier: Japan har henrettet ‘Twitter-drabsmanden’
