Hurtigt Overblik
- Teslas robotaxier i Austin, Texas, er under føderal amerikansk efterforskning efter rapporter om farlig og uberegnelig kørsel.
- Tal indikerer, at Teslas selvkørende software har været involveret i tusindvis af uheld.
- Systemerne kæmper fortsat med dårligt vejr, mørke og komplekse trafiksituationer, hvilket også anerkendes af Elon Musk.
- Udfordringerne for selvkørende biler stikker dybere, især i forhold til at navigere i trafikale “sociale koder” og påvirker offentlighedens tillid.
Tesla har længe været bannerfører for drømmen om fuldt selvkørende biler, og selskabets topchef, Elon Musk, promoverer aggressivt funktionen “Full Self-Driving” (FSD) og visionen om en fremtid med robotaxier. Men de seneste rapporter og hændelser tegner et billede af en teknologi, der fortsat kæmper betydeligt med virkelighedens komplekse og uforudsigelige trafikmiljø – udfordringer der nu har ført til føderal efterforskning i USA.
De konkrete problemer på vejene
Lanceringen af Teslas robotaxitjeneste i Austin, Texas, har hurtigt skabt overskrifter – desværre ikke kun positive. Videoer filmet af testbrugere har vist biler, der udviser potentielt farlig og uberegnelig adfærd. Rapporter beskriver, hvordan bilerne pludselig bremser uden åbenlys grund, kører ind i modkørende vognbaner, eller forsøger at køre ligeud i kryds, hvor de burde dreje, alt imens de var i selvkørende tilstand. Disse hændelser har ført til, at den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed er gået ind i sagen for at undersøge systemets sikkerhed, selv når en fører sidder bag rattet, klar til at overtage, rapporterer blandt andre The Guardian og AP News. Ifølge TheStreet har Teslas selvkørende software været involveret i over 2.100 uheld, et tal der understreger de igangværende sikkerhedsmæssige bekymringer. Et fatalt uheld i Arizona i november 2023, hvor FSD var aktiveret, skete angiveligt under vanskelige lysforhold med lav sol, ifølge Bloomberg.
Ironisk nok kom rapporterne om de problematiske robotaxier kort efter, at Elon Musk stolt havde proklameret, at den første Tesla var blevet leveret fuldt autonomt fra fabrikken til en kunde over “på den anden side af byen”, en hændelse der blev dækket af blandt andet dr.dk. Denne kontrast mellem en (påstået) fejlfri demonstration og de mange rapporter om fejl i daglig drift illustrerer kløften mellem den teknologiske ambition og virkelighedens udfordringer.
Vejret og mørket – kendte svagheder
Udover de uforudsigelige manøvrer i almindelig bytrafik, kæmper Teslas Autopilot og FSD-systemer fortsat med elementerne. Tesla advarer selv i sine manualer mod at bruge systemerne under dårlige vejrforhold som kraftig regn, sne, tåge eller på isglatte veje, samt i stærkt lys eller mørke med lav sigtbarhed (Tesla Owners Manual). Selvom systemet angiveligt er blevet bedre, rapporterer brugere stadig, at FSD kan deaktiveres eller advare om nedsat funktionsevne selv ved let regn eller overskyet vejr (Reddit). Elon Musk har da også selv udtrykt, at bilerne ikke bør køre i uvejr eller komplicerede kryds, hvilket Netavisen Pio har beskrevet. Dette understreger en fundamental begrænsning: et synsbaseret system, der er stærkt afhængigt af klare billeder fra kameraer, vil naturligt have svært ved at navigere, når vejr eller lysforhold begrænser “synet”.
Dybdegående: Hvorfor selvkørende biler kæmper – de grundlæggende udfordringer
Teslas udfordringer er ikke unikke for mærket; de illustrerer bredere, grundlæggende problemer, der plager udviklingen af fuldt autonome køretøjer. At lære en bil at køre er langt mere end at programmere den til at følge færdselsreglerne.
Trafikkens uskrevede regler
Et af de største benspænd er de trafikale “sociale koder”. Mennesker interagerer konstant på vejene ved hjælp af non-verbale signaler, øjenkontakt, kropssprog og en intuitiv forståelse af forventninger og hensigter. Når en bil skal flette ind i tæt trafik, sker det sjældent ved st rigid overholdelse af vigepligten; det kræver en social forhandling – en let opbremsning fra en anden bilist, et nik, et glimt med lygterne. Autonome systemer har enormt svært ved at “læse” disse uskrevene regler og forudsige menneskelig adfærd. De opererer ud fra data og algoritmer, ikke intuition og social intelligens. Dette skaber usikkerhed, tøven og potentielt farlige situationer, især i komplekse scenarier som ubeskyttede venstresving eller overfyldte parkeringspladser, som forskning, herunder en artikel i CBC News, har påpeget.
Sansning under vanskelige forhold
Selvom sensor-teknologien er avanceret, er den ikke fejlfri. Kameraer er følsomme over for lys – både for meget (sollys, modlys) og for lidt (mørke, dårlig gadebelysning). Regn, sne, tåge og endda snavs på linsen kan forringe kameraets evne til at se og tolke omgivelserne korrekt. Lidar-sensorer (Light Detection and Ranging) kan have problemer med tåge og sne, der forvrænger laserstrålerne. Radar fungerer bedre i dårligt vejr, men har lavere opløsning og kan have svært ved at identificere objekter præcist. Kombinationen af sensorer (sensorfusion) hjælper, men dårligt vejr forbliver en betydelig udfordring, der kan reducere systemets evne til at detektere forhindringer eller vejbanens markeringer, som beskrevet af blandt andet Geotab.
Tillid som en kørebarriere
De gentagne rapporter om uheld, uberegnelig kørsel og systemernes svagheder under specifikke forhold har en direkte og negativ indvirkning på offentlighedens tillid til selvkørende teknologi. Ifølge undersøgelser, citeret af blandt andet PatentPC, er frygten for tekniske fejl en afgørende barriere for udbredelsen af selvkørende biler. Hver hændelse, der involverer en autonom bil, uanset om det er bilens skyld eller ej, bliver forstørret og bidrager til en generel skepsis. Forskning tyder på, at tillid er vigtigere end dybdegående kendskab til teknologien, når det kommer til accept. Manglende tillid kan bremse implementeringen markant (ScienceDirect, WSU Insider). For at opbygge denne tillid er transparens omkring systemernes begrænsninger og en dokumenteret sikkerhedshistorik afgørende, en pointe fremhævet af World Economic Forum.
Mens potentialet i selvkørende teknologi til at øge trafiksikkerheden og forbedre mobiliteten er enormt, viser Teslas aktuelle udfordringer, at vejen til fuld autonomi fortsat er brolagt med betydelige teknologiske og menneskelige forhindringer. Før selvkørende biler for alvor kan blive en integreret del af vores trafikbillede, skal de ikke bare mestre færdselsreglerne, men også lære at navigere i den komplekse, uforudsigelige og socialt nuancerede virkelighed, der er menneskelig trafik.
Læs også en af vores andre tophistorier: Kæmpechok ved Klub-VM: Fluminense sender Inter ud efter taktisk masterclass