Hurtigt Overblik
- Tour de France 2025 starter den 5. juli i Lille Métropole.
- Ryttersikkerhed er et centralt tema, med kritik fra blandt andre holdchefen Jonathan Vaughters.
- UCI har indført ændringer som en udvidet 5km-regel på visse etaper, men har fjernet de indlagte bonussekundspurter.
- Debatten om sikkerhed har dybe rødder i cykelsportens historie, herunder kampen for obligatoriske hjelme.
Cykelsportens mest prestigefulde løb, Tour de France, står for døren. Den 112. udgave af “La Grande Boucle” skydes i gang den 5. juli 2025 med Grand Départ i Lille Métropole. Mens fans verden over forbereder sig på spænding, drama og heroiske præstationer over 21 etaper, ulmer en intens debat i kulissen – en debat om ryttersikkerhed, der kaster lange skygger over feltet.
Starten i Lille byder på en 184,9 km lang sløjfe omkring byen den første dag, efterfulgt af en etape fra Lauwin-Planque til Boulogne-sur-Mer. De første dage i det nordlige Frankrig byder traditionelt på nervøsitet, høje hastigheder og risiko for styrt, hvilket kun forstærker fokus på den opblussede sikkerhedsdiskussion.
Holdchefernes Frustration og UCI’s Regelsæt
Kritikken af den internationale cykelunion (UCI) og deres indsats for ryttersikkerhed har taget til i styrke op til årets Tour. En af de mest højlydte stemmer er Jonathan Vaughters, chef for EF Education-EasyPost holdet. Ifølge The Guardian har Vaughters “blasted” UCI for deres håndtering af sikkerheden, hvilket afspejler en bredere frustration blandt hold, ryttere og stab over farerne i moderne cykelløb.
UCI har da også foretaget justeringer af regelsættet forud for 2025-udgaven. En bemærkelsesværdig ændring er den såkaldte 5km-regel, der vender tilbage og udvides på syv specifikke etaper. Denne regel betyder, at tidsforskellene i tilfælde af styrt eller uheld på de sidste 5 kilometer af disse etaper ikke vil tælle i klassementet. Dette skal mindske stress og risiko i finalerne. Samtidig har UCI, ifølge Cyclingnews, valgt at fjerne de indlagte spurter, hvor der tidligere blev tildelt bonussekunder. Dog bibeholdes bonussekunderne (10, 6, og 4 sekunder) til de første tre ryttere ved målstregen på de fleste etaper.
Mens nogle ser regelændringerne som skridt i den rigtige retning, mener kritikere, at de er utilstrækkelige til at adressere de grundlæggende problemer med stadig højere hastigheder, mere teknisk udstyr og presset for at ligge forrest. Vaughters og andre stemmer i feltet argumenterer for, at der skal gøres mere radikale tiltag for at beskytte rytternes helbred.
Et Historisk Perspektiv på Sikkerhed i Feltet
Debatten om ryttersikkerhed er på ingen måde ny i cykelsporten. Gennem årtier har sporten kæmpet med farerne, der er iboende i at køre tæt sammen med høj fart på ofte udfordrende underlag. Et af de mest markante historiske eksempler er kampen for at indføre obligatorisk hjelm for professionelle ryttere.
Før 2003 var det ikke påbudt for rytterne at bære hjelm under løb. Selvom de moderne “polystyrene potter” begyndte at dukke op i feltet i 1980’erne, var de upopulære blandt mange ryttere, der anså dem for ubehagelige og unødvendige. UCI forsøgte allerede i 1991 at indføre et hjelmkrav under Paris-Nice, hvilket resulterede i en rytterstrejke og fik UCI til at trække forslaget tilbage.
Det tragiske vendepunkt kom i 2003, da den kasakhiske rytter Andrei Kivilev døde efter et styrt under Paris-Nice. Kivilev bar ikke hjelm, og hans død sendte chokbølger gennem cykelverdenen og cementerede behovet for handling. Kort tid efter gjorde UCI hjelme obligatoriske ved alle løb. Dette er et eksempel på, hvordan betydelige sikkerhedsforbedringer ofte først er kommet efter alvorlige ulykker.
Siden da har der været løbende diskussioner og justeringer. Brugen af radioer, teknologien i cykler og dæk, ruteplanlægning og etapernes udformning har alle været genstand for debat i lyset af sikkerhed. Den voksende hastighed og intensitet i sporten øger konstant risikoen.
For at adressere dette mere systematisk har UCI for nylig taget initiativ til at oprette SafeR. SafeR er en ny organisation dedikeret til at forbedre sikkerheden i professionel landevejscykling for både mænd og kvinder. Ifølge UCI blev SafeR oprettet med “sikkerheden af ryttere som en prioritet”. Organisationen arbejder angiveligt tæt sammen med ryttere, hold og arrangører for at identificere risikofaktorer og udvikle løsninger. Nogle af de nye regler, herunder aspekter af den udvidede 5km-regel og restriktioner på visse cykelpositioner, er et direkte resultat af anbefalinger fra SafeR.
Trods disse initiativer er utilfredsheden, som udtrykt af folk som Jonathan Vaughters, et klart signal om, at mange i sporten stadig føler, at der er lang vej igen, før rytternes sikkerhed er tilstrækkeligt beskyttet i jagten på sejr og sekunder.
Mens Tour de France 2025 ruller i gang, vil verdens øjne være rettet mod feltet på de franske landeveje. Men bag det medrivende sportslige drama ligger en alvorlig diskussion, der fortsat presser sig på: Hvor meget er vi villige til at ofre i fartens og spændingens navn, og hvornår er nok nok, når det kommer til rytternes sikkerhed?
Læs også en af vores andre tophistorier: Tyler Hamilton overtager Rolf Sørensens rolle som TV 2’s Tour de France-ekspert – Kontroversiel fortid følger med
