Trumps Godkendelse på Immigration Falder Markant Efter Protester

WASHINGTON D.C. – Præsident Donald Trumps håndtering af immigration, et emne han ofte har fremhævet som en kerne i sin politik, står over for øget modvind ifølge de seneste meningsmålinger. Efter en periode med omfattende protester i flere amerikanske byer, udløst af administrationens strikse immigrationspolitikker, indikerer nye tal en markant nedgang i præsidentens godkendelsesrate specifikt på dette område.

Flere meningsmålinger offentliggjort i kølvandet på protesterne tegner et billede af en befolkning, hvor opbakningen til Trumps immigrationskurs er svækket. Ifølge Newsweek er Trumps godkendelsesrate for immigration faldet markant siden protesterne brød ud i Los Angeles, med flere målinger, der viser en konsistent nedadgående tendens. En Reuters/Ipsos-måling fra midten af juni 2025 viste, at selvom Trumps generelle godkendelse var stabil, så var støtten til hans tilgang til immigration svækket.

En NBC News Decision Desk-måling omtalt i New York Post indikerede dog, at præsidenten stadig havde en snæver majoritet på 51% godkendelse over for 49% misbilligelse på grænsesikkerhed og immigration midt under protesterne. Dette understreger den dybe splittelse i befolkningen på netop dette spørgsmål.

Splittelsen er særligt tydelig langs partilinjer. Mens en USA Today-måling viste Trumps samlede godkendelse på 45% mod 55% misbilligelse, lå den republikanske opbakning skyhøjt på 89%, mens kun 8% af Demokraterne godkendte hans indsats generelt. Selvom disse tal er for den overordnede jobpræstation, afspejler de den fundamentale partiske kløft, der også præger synet på hans immigrationspolitik. CNN‘s analyse af de nye målinger bekræfter, at amerikanernes holdning til præsidentens håndtering af ICE-razziaer og protesterne i Los Angeles har haft en målbar effekt på hans popularitet på området.

Dybdegående Perspektiv: Politik, Protester og Polarisering

De nylige protester, der har rystet flere amerikanske byer, herunder Los Angeles, er ikke opstået i et vakuum. De er en direkte reaktion på en række strikse immigrationspolitiske tiltag og præsidentielle dekreter indført eller genindført af Trump-administrationen, især siden begyndelsen af hans anden embedsperiode i januar 2025. Ifølge Immigrant Justice udsendte præsident Trump alene på sin første dag i embedet en række dekreter, der af kritikere betegnes som en "våbenificering" af den udøvende magt mod immigrantmiljøer og asylansøgere.

Blandt de mest kontroversielle politikker er genindførelsen og udvidelsen af "Migration Protection Protocols" (MPP), ofte kendt som "Remain in Mexico"-politikken, som tvinger asylansøgere til at vente i Mexico, mens deres sager behandles i USA. Dette skridt, sammen med en udvidelse af de kategorier af immigranter, der prioriteres til deportation (PIIE), og tiltag der ifølge Brookings virtuelt eliminerer mulighederne for at søge asyl, har mødt voldsom kritik fra menneskerettighedsorganisationer og immigrantfortalere.

Et særligt smerteligt punkt, der fortsat vækker stærke følelser og har været genstand for juridiske opgør, er administrationens tidligere praksis med at adskille migrantbørn fra deres forældre ved grænsen under en "nul-tolerance" politik. Selvom denne politik angiveligt ophørte i første embedsperiode, er arven efter den, og spørgsmålet om genforening af de mange tusinde familier, der blev berørt (PBS, Human Rights Watch), fortsat et åbent sår og en motivationsfaktor for protester. Forbes advarer endda om, at ignorerer man retskendelser om familieadskillelse, kan det blive et element i en mulig anden Trump-administrations politik (Forbes).

Trumps fornyede fokus på "sanctuary cities", byer der begrænser samarbejdet med føderale immigrationsmyndigheder, ved at beordre en liste over disse offentliggjort (The Guardian), samt diskussioner om at afslutte fødselsret til statsborgerskab, er yderligere eksempler på politikker, der polariserer og mobiliserer modstand.

Immigration har historisk set været et følsomt og yderst polariserende emne i amerikansk politik, men polariseringen er blevet markant dybere de seneste årtier. Forskning fra bl.a. American Immigration Council og American Academy of Arts & Sciences viser, at synet på immigration og race er blevet tættere knyttet til partipræference, og at polarisering ikke kun er uenighed, men også en politisk strategi (USC Today). Offentlighedens holdning til immigration svinger ofte afhængigt af aktuelle begivenheder, økonomiske forhold og de politikker, der føres. De seneste protester, udløst af administrationens konkrete handlinger, har utvivlsomt fungeret som en katalysator, der har mobiliseret modstandere og haft en målbar effekt på præsidentens godkendelse på dette politisk ladede område.

Udviklingen i meningsmålingerne understreger den vedvarende nationale debat om USA’s identitet, grænser og behandling af immigranter, en debat der ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke.

Læs også en af vores andre tophistorier: USA flytter B-2 bombefly til Guam midt i Mellemøst-spændinger