Hurtigt Overblik
- USA’s Højesteret har afsagt en vigtig kendelse, der begrænser lavere domstoles magt til at udstede landsdækkende forbud mod føderal politik.
- Afgørelsen relaterer sig til præsident Donald Trumps kontroversielle dekreter om at indskrænke fødselsret til statsborgerskab.
- Kendelsen betyder, at Trumps dekret potentielt kan træde i kraft i visse dele af landet om 30 dage, efter at landsdækkende forbud er blevet delvist ophævet.
- Højesteret tog ikke endeligt stilling til selve lovligheden af Trumps dekret, hvilket betyder, at den juridiske kamp fortsætter.
USA’s Højesteret har fredag afsagt en kendelse, der markant indskrænker føderale dommeres mulighed for at udstede landsdækkende forbud, der blokerer for implementeringen af præsidentielle dekreter og føderal politik. Kendelsen, der faldt i en sag relateret til præsident Donald Trumps omstridte forsøg på at ændre praksis for fødselsret til statsborgerskab, ses som en betydelig sejr for Trump-administrationen.
Afgørelsen betyder konkret, at Højesteret har givet en delvis imødekommelse af Trump-administrationens anmodning om at sætte tre føderale domstoles tidligere landsdækkende forbud på pause. Disse forbud havde effektivt blokeret for præsident Trumps dekret, underskrevet på hans første dag i sin anden embedsperiode den 20. januar 2025, som instruerede føderale myndigheder i at nægte at anerkende statsborgerskab for børn født i USA af forældre, der ifølge dekretet ikke er fuldt ‘underlagt dets jurisdiktion’.
Med den delvise ophævelse af de landsdækkende forbud åbnes der nu op for, at Trumps dekret kan træde i kraft i visse retsdistrikter, dog tidligst om 30 dage. Dette skaber øjeblikkelig usikkerhed og forvirring blandt immigrationssamfund og juridiske eksperter over hele USA, som nu forsøger at afklare de præcise konsekvenser af kendelsen. Ifølge Reuters har kendelsen allerede ført til en strøm af henvendelser til advokater fra immigranter.
Kendelsen blev afsagt med stemmerne 6-3, hvor domstolens konservative flertal sidede med administrationen. Blandt flertallet var justitiariuss John Roberts og dommer Amy Coney Barrett, hvis stemmer var afgørende for resultatet, skriver CNN. Præsident Trump har via Washington Post rost afgørelsen som en ‘stor sejr’ og et skridt i retning af at begrænse det, han ser som overgreb fra lavere domstole via ‘nationwide injunctions’.
Det Juridiske Grundlag for Fødselsret til Statsborgerskab
Fødselsret til statsborgerskab i USA, ofte benævnt ‘jus soli’ (ret til jord), har historisk været en bredt anerkendt princip, primært baseret på det 14. Forfatningstillæg, ratificeret i 1868 efter Borgerkrigen. Tillægget blev primært vedtaget for at sikre statsborgerskab til frigivne slaver, men dets formulering har haft vidtrækkende konsekvenser for alle født i USA.
Den relevante del af det 14. Forfatningstillæg fastslår: “All persons born or naturalized in the United States, and subject to the jurisdiction thereof, are citizens of the United States and of the State wherein they reside.” Kernen i den nuværende debat, og grundlaget for Trumps dekret, ligger i fortolkningen af frasen “and subject to the jurisdiction thereof” – ‘og underlagt dets jurisdiktion’.
Historisk set har Højesteret i den skelsættende sag United States v. Wong Kim Ark fra 1898 fastslået, at personer født i USA af forældre med permanent opholdstilladelse (i dette tilfælde kinesiske immigranter, der ikke kunne blive statsborgere) var berettiget til fødselsret til statsborgerskab. Retten fortolkede ‘underlagt dets jurisdiktion’ som primært udelukkende børn af udenlandske diplomater, der nyder diplomatisk immunitet, og medlemmer af visse oprindelige stammer, hvis tilhørsforhold til stammen begrænsede USA’s jurisdiktion over dem. Denne fortolkning har dannet grundlag for den brede anerkendelse af fødselsret til statsborgerskab i over et århundrede.
Trump-administrationens dekret og den relaterede juridiske udfordring forsøger at indføre en snævrere fortolkning af ‘underlagt dets jurisdiktion’. Argumentet er, at børn af udokumenterede immigranter, eller andre kategorier af personer, der ikke ‘skylder fuld loyalitet’ til USA eller har brudt immigrationslovgivningen, ikke er fuldt ‘underlagt dets jurisdiktion’ i Forfatningens forstand. Fortalere for denne fortolkning, herunder organisationer som Heritage Foundation, peger på udtalelser fra lovgivere involveret i det 14. tillæg, såsom Senator Lyman Trumbull, for at underbygge deres synspunkt.
Højesterettens seneste afgørelse relaterer sig til denne diskussion ved at fjerne en procedurel barriere (de landsdækkende forbud), der midlertidigt havde sat Trump-dekretet ud af kraft. Afgørelsen tager dog ikke endeligt stilling til, om Trump-administrationens fortolkning af ‘underlagt dets jurisdiktion’ er juridisk holdbar og forenelig med det 14. Forfatningstillæg. Dette spørgsmål vil fortsat blive behandlet i lavere retsinstanser og forventes i sidste ende igen at kunne nå Højesteret.
Den umiddelbare effekt af Højesterettens kendelse er dermed procedural – den styrker præsidentens evne til at implementere sin politik uden øjeblikkelig, landsdækkende blokering fra lavere domstole. Den afklarer dog ikke den dybereliggende forfatningsretlige debat om fødselsret til statsborgerskab og fremtiden for dette princip i USA.
Læs også en af vores andre tophistorier: Konservative peger på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat for blå blok
