Usædvanlig jubilæumsgave til Mette Frederiksen: Et æsel til gården på Møn

Statsminister Mette Frederiksen kunne fredag markere en betydelig milepæl: 10 år ved roret for Socialdemokratiet. Anledningen blev fejret med en reception i Valby, hvor gæster fra nær og fjern var mødt op for at lykønske partiformanden. Midt i taler og håndtryk skilte én gave sig dog markant ud fra mængden og vakte både smil og løftede øjenbryn: et gavekort til – ja, du gættede rigtigt – et æsel.

Gaven kom fra partifællerne og har en ganske jordnær forklaring, ifølge TV 2 Kosmopol. Mette Frederiksen har for nylig erhvervet sig en gård på Møn, og her skulle der angiveligt være plads og lyst til flere dyr. Et æsel blev altså valgt som den lidt utraditionelle, men tilsyneladende velovervejede, tilføjelse til statsministerens landlige idyl.

Receptionen, der fandt sted på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, bød på et hav af lykønskninger og et par anekdoter. Ifølge BILLED-BLADET, formåede skuespiller Merete Mærkedahl endda at få forsamlingen til at grine med en velplaceret hår-joke. Men det var uden tvivl æselgavekortet, der løb med det meste af opmærksomheden og gav anledning til snak blandt gæsterne og i medierne, herunder DR og Politiken.

Æslet i perspektiv: Gaveregler for danske politikere

Historien om æslet rejser uundgåeligt spørgsmålet om, hvordan gaver til politikere egentlig fungerer i Danmark. Praksissen er ikke hugget i sten i en enkelt lov, men er primært reguleret af ulovfæstede forvaltningsretlige principper og retningslinjer. Hovedreglen er klar: Offentligt ansatte og politikere må som udgangspunkt ikke modtage gaver, hvis gaven har en sammenhæng med deres hverv. Formålet er at undgå, at gaver påvirker den politiske proces eller skaber mistanke om bestikkelse, hvilket i alvorlige tilfælde kan føre til strafansvar for både giver og modtager, jf. straffeloven.

Der findes dog snævre undtagelser. Beskedne lejlighedsgaver eller symbolske taknemmelighedsgaver kan i visse tilfælde accepteres. Det kan for eksempel være en flaske vin, chokolade eller en bog ved særlige lejligheder eller som en lille gestus efter et arrangement. Værdien af gaven er her ofte en afgørende faktor – jo højere værdi, desto mere problematisk kan gaven potentielt være.

Debatten om gaver til politikere blusser med jævne mellemrum op, og der har været forslag fremme om at indføre mere strikse regler, herunder en pligt til at offentliggøre gaver over en vis værdi (for eksempel over 1000 eller 5000 kroner), som beskrevet i notater og debatter om emnet. Kommunerne har også efterspurgt klarere retningslinjer for at undgå gråzoner.

I dette lys fremstår et levende æsel (eller gavekortet dertil) som en markant afvigelse fra det sædvanlige. Det er langt fra en beskeden lejlighedsgave eller en symbolsk erkendtlighed. Selvom værdien af et æsel kan diskuteres, er det et levende væsen, der kræver pasning og plads – en helt anden kategori end de genstande, der normalt udveksles. Gaven er da også givet af partifæller og ikke en ekstern part med en potentiel interesse i politiske beslutninger, hvilket er en vigtig distinktion i forhold til bestikkelsesproblematikken. Ikke desto mindre illustrerer æselgaven tydeligt, hvor usædvanlig den er i det formelle landskab af politisk gavekultur i Danmark.

Så mens Mette Frederiksen nu kan se frem til potentielt at udvide dyrebestanden på sin gård med et nyt, langøret medlem, har gaven samtidig sat spot på de uskrevne regler, der normalt styrer, hvad der lander på politikernes bord – eller rettere, hvad der ikke gør.

Læs også en af vores andre tophistorier: Michael Douglas undskylder for USA’s rolle i global uro: “Jeg er flov”