Hurtigt Overblik
- Lorena Wiebes sejrede i den første udgave af Copenhagen Sprint.
- Løbet er en ny tilføjelse til UCI Women’s World Tour-kalenderen.
- Copenhagen Sprint ønsker at etablere sig som en ny “sprintklassiker”.
- Begrebet ‘klassiker’ i cykelsporten er uofficielt og baseret på historie og ruteudfordringer.
Den hollandske sprinterstjerne Lorena Wiebes fra Team SD Worx – Protime levede op til favoritværdigheden, da hun lørdag d. 21. juni 2025 sikrede sig sejren i den historiske første udgave af Copenhagen Sprint. Løbet, der er en ny og markant tilføjelse til UCI Women’s World Tour-kalenderen, bød på en spændende finale gennem Københavns gader.
Wiebes, der er kendt for sin formidable afslutning, slog i spurten flere af verdens bedste sprintere, heriblandt Elisa Balsamo, Rachele Barbieri og Charlotte Kool, og cementerede dermed sin position som en af de absolut førende skikkelser inden for kvindernes sprint. Sejren i København understreger Wiebes’ dominans i massespurter og tilføjer endnu en prestigefuld triumf til hendes i forvejen imponerende palmarès, som ifølge ProCyclingStats.com tæller adskillige sejre i store løb.
Løbet strakte sig over cirka 151 kilometer med start i Roskilde og en rute, der snoede sig gennem det sjællandske landskab. Efter at have passeret områder som Hillerød, Allerød, Farum, Veksø og Ballerup, kulminerede spændingen på en hurtig og teknisk krævende rundstrækning i det centrale København. Ruten bød på visse udfordringer, herunder et mere kuperet terræn nær Ganløse, før finalen for alvor spidsede til i byens urbane miljø, hvor tekniske sving og høje hastigheder satte sprinterholdenes organisering på prøve, som beskrevet på løbets officielle hjemmeside.
For arrangørerne og dansk cykelsport markerer Copenhagen Sprint et vigtigt skridt. Ambitionen er klar: Løbet skal ikke blot være en enkeltstående begivenhed, men med tiden udvikle sig til en anerkendt “sprintklassiker”, der tiltrækker de største navne år efter år. Denne målsætning rejser dog et interessant spørgsmål om, hvad der egentlig definerer en ‘cykelklassiker’.
Hvad definerer en cykelklassiker – og kan Copenhagen Sprint blive én?
Begrebet ‘cykelklassiker’ er i bund og grund uofficielt. Det er ikke en titel, der tildeles af den internationale cykelunion, UCI. I stedet er det et udtryk, der er vokset organisk inden for cykelsportens kultur og fællesskab for at beskrive de mest prestigefyldte endagsløb på kalenderen. Typisk er der tale om løb med en lang og rig historie, der ofte strækker sig over mange årtier eller endda mere end 100 år, som det gælder for “Monumenterne”, cykelsportens fem ældste og mest ærværdige klassikere (Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt), selvom også disse ifølge kilder som bobshop.com og Wikipedia ikke formelt er anerkendt af UCI som en særlig kategori.
Udover historie kendetegnes klassikerne ofte af særligt udfordrende ruter. Dette kan være strækninger med brosten (som i Paris-Roubaix og Flandern Rundt), stejle og eksplosive stigninger (som i Ardennerklassikerne Liège-Bastogne-Liège og La Flèche Wallonne) eller en kombination af terrænmæssige forhindringer, der gør løbet selektivt og kræver specifikke ryttertyper og taktiske dispositioner. Disse ruter skaber drama og uforudsigelighed, hvilket i høj grad bidrager til løbenes popularitet blandt fans.
Set fra fansenes perspektiv er en klassiker mere end blot et cykelløb; det er en begivenhed. Det er løb, der vækker passion, byder på episke dueller og uforglemmelige øjeblikke. Fans værdsætter den råhed og de taktiske spil, der udspiller sig på de ofte barske ruter. De følger med i spænding på sociale medier og diskuterer løbets udvikling og betydning i fællesskaber online, som dem man finder på platforme som Reddit.
Hvordan kan et nyt løb som Copenhagen Sprint, der primært fokuserer på en massespurt i bymiljø, aspirere til denne status? For at blive anerkendt som en ‘klassiker’ – selv i den uofficielle forstand – skal løbet over tid opbygge en historie og en tradition. Gentagne udgaver med stærke startfelter og mindeværdige finaler er afgørende. Selvom ruten ikke byder på de traditionelle brosten eller lange stigninger, kan de tekniske og hurtige bystrækninger, kombineret med potentiel vindeksponering på dele af ruten, skabe en unik taktisk udfordring, der adskiller løbet og gør det til mere end “bare” en massespurt. Holdenes evne til at positionere deres sprintere perfekt på de sidste kilometer, navigere i svingene og levere det afsluttende lead-out bliver løbets centrale taktiske elementer, der kan fange fansenes interesse.
Med Lorena Wiebes som den første vinder har Copenhagen Sprint fået en drømmestart med en sejr til en af sportens allerstørste profiler. Vejen til klassikerstatus er dog lang og kræver konsistens, fortsat tiltrækning af verdenseliten og evnen til at skabe løb, der byder på sportsligt drama år efter år. Den første udgave har dog lagt et solidt fundament for fremtiden.
Læs også en af vores andre tophistorier: København lukker ned: Copenhagen Sprint lammer store dele af byen frem til søndag aften